Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:34 02.11.2023 Søren Frandsen

Ny redaktør på P3

Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen er blevet udnævnt som ny redaktør for P3, skriver DR.

”Det er afgørende for P3, at vi er i stand til at løfte fortællingerne om unges liv og interesser – og at vi kan give vores lyttere og brugere kendskab til tendenser, mennesker og miljøer, der giver dem ny viden og perspektiver på verden. Derfor er jeg afsindigt glad for, at det netop er Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen, der som redaktør skal stå i spidsen for P3’s journalistiske fortællinger på lyd samt digitalt på tværs af vores platforme,” siger redaktionschefen for P3 Radio og Podcast, Isabella Hindkjær, til DR.

Med ansættelsen af Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen skruer P3 op for aktualitetsindholdet og de journalistiske fortællinger, lyder det.

Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen kommer fra en stilling som journalist på Drive Studios. Han har tidligere arbejdet som journalist på ’P1 Dokumentar’ og været en del af DR’s undersøgende gravergruppe.

SENESTE NYT

Flere nyheder