796 kroner i timen.

Det skal en freelancer tage for sit journalistiske arbejde, mener DJ. Og skal det være både til web og tryk, skal der 100 kroner oven i hatten.

En besnærende tanke for de fleste freelancere, men ofte er det desværre en utopi.

Det skriver freelancejournalisten Ota Tiefenböck i sin bog ’Overlev mediebranchen – bliv ekspert’, hvor han kan konstatere, at standarderne for freelancere på aviserne er helt anderledes end for de fastansatte. ”Den forholdsvis høje timeløn kan derfor være svær, som regel umulig at opnå,” skriver han.

Efterlyser nuanceret vejledning

Over for Journalisten uddyber Tiefenböck, at han anser de høje vejledende takster for problematiske og i bedste fald ubrugelige for en lang række freelancere.

»Jeg synes, forbundet har et problem. De opstiller nogle helt urealistiske vilkår. Tingene er sådan i dag, at der er nogle fastansatte, der er godt lønnede, mens freelancere ikke får meget for deres arbejde, medmindre de arbejder med kommunikation eller for blade på O-overenskomsten,« siger han.

Tiefenböck nævner sig selv som eksempel. Hans eget speciale er artikler om forhold i østeuropæiske lande, og kunderne er tit Kristeligt Dagblad og Information.

»Betalingen er måske 1500 til 2000 for en artikel. Og her snakker vi ikke om 1-2 timers arbejde. Tingene skal være i orden, så i bedste fald tager det 6-8 timer, og så har jeg oven i købet rejseudgifter. Det er en kendsgerning, som man som journalist, der skriver for aviser, må forholde sig til,« fortæller Tiefenböck, der gerne så DJ indføre en mere nuanceret vejledning omkring freelance-priser.

Hans synspunkt er opsigtsvækkende, da han er en del af bestyrelsen i FreelanceGruppen, hvor man traditionelt har stået fast på de relativt høje vejledende timetakster.

»Det er ikke FreelanceGruppens holdning, men det er et synspunkt, jeg ikke lægger skjul på,« siger Ota Tiefenböck, der i sin bog slår på, at det som freelancer kan være en fordel at specialisere sig inden for særlige emner, for at kunne tilbyde et mere unikt produkt.

Fra 150 til 3.000 kroner i timen

Ota Tiefenböcks ønske om mere nuanceret prisvejledning kan dog blive til virkelighed i 2014. Ifølge freelance-konsulent Kirstine Baloti vil DJ i det kommende år arbejde på et nyt grundlag for vejledning af, hvad freelancere skal tage i honorar. De nuværende vejledende takster bygger på en beregning af, hvad det koster for en arbejdsgiver at have ansatte – inklusive udgifter til kontorer, udstyr, forsikringer osv. Men nu skal DJ's vejledning i stedet tage udgangspunkt i, hvad markedspriserne for freelanceopgaver i realiteten er.

»Vi har tænkt os at lave nye vejledninger, der bygger på, at vi spørger forskellige medlemmer, hvad de reelt tager for deres opgaver. Vi skal så have specificeret nogle forskellige områder – journalistik, foto, kommunikation, grafik osv. – og så kræver det, at vores medlemmer er med på anonymt at fortælle os, hvad de tager for deres arbejde,« fortæller Kirstine Baloti, der erkender, at de vejledende timetakster er et utilstrækkeligt værktøj at rådgive ud fra.

»De timepriser, jeg ser, er fra 150 i timen og op til 3.000. Det er spændet. Så de vejledende takster er helt sikkert utilstrækkelige, og det var også et af de budskaber, der kom frem på dialogmøderne mellem freelancere og DJ’s ledelse i årets løb – at der skal være mere differentierede tilbud.«

Beslutningen om at arbejde med en ny form for pris-vejledning blev truffet på et møde i freelance-udvalget i september, men ifølge Kirstine Baloti er det ikke noget, man har meldt noget ud om endnu.

Hun har netop truffet aftale med statistikeren, der skal stå for pris-undersøgelsen, der altså skal danne grundlag for et mere præcist billede af, hvad freelancere får for deres arbejde.

FreelanceGruppen har traditionelt været fortalere for de vejledende timetakster, men de er også med på, at DJ forsøger sig med en ny metode.

»De har nikket ja til, at vi laver mere differentierede bud på, hvor niveauet ligger. Også selv om de er klar over, at de vil afspejle nogle helt andre timepriser. Om der så politisk er nogle, der stadig mener, vi skal have den gamle omregnings-formel, det ved jeg ikke. Men vi ved, at den ikke kommer til at stå alene fremover,« siger Kirstine Baloti.

»Takster er en god målepind«

FreelanceGruppens formand, Iben Danielsen, mener stadig, at DJ’s vejledende takster er brugbare for de fleste.

»De vejledende vilkår fungerer rigtig fint i mange sammenhænge og er rigtig vigtige for freelancere, der prøver kræfter med områder, hvor det ikke er direkte journalistisk arbejde. Så jeg er overbevist om, at det er en rigtig god målepind,« siger Iben Danielsen.

I forhold til Ota Tiefenböcks synspunkt mener hun, at det må bero på hans egne erfaringer som dagbladsfreelancer.

»Taksterne er måske urealistiske for de freelancere, der satser på kun at skrive for dagbladene, men selv her kan man arbejde med dem som vægtstang,« siger hun.

Hun bekræfter dog, at FreelanceGruppen har givet DJ grønt lys til at arbejde med et nyt grundlag for pris-vejledningen.

»Det er helt fint, at vi arbejder videre på sagerne. Men vi ser stadig de nuværende vejledende takster som et godt udgangspunkt for pris-forhandlinger.«