Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
10:25 24.02.2021 Kerstin Bruun-Hansen

Ny overenskomst sikrer 650 kr. i lønstigning til alle på TV 2-Regionerne

DJ og Foreningen af TV 2-Regioner har netop indgået en ny overenskomst, hvor basislønnen hæves med 400 kr., og alle overenskomstansattes personliges tillæg derudover hæves med 250 kr.

Det giver en samlet månedlig stigning på 650 kr. til alle, svarende til 1,47 procent af lønsummen.

Aftalen er 1-årig, og lønstigningerne er de eneste ændringer i overenskomsten, som dermed hverken forbedres eller forringes.

DJ’s Hovedbestyrelse tager stilling til aftalen snarest muligt, hvorefter resultatet sendes til urafstemning blandt de omkring 410 DJ-medlemmer i TV 2-Regionerne.

SENESTE NYT

Flere nyheder