Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:46 03.06.2021 Kerstin Bruun-Hansen

Ny ophavsretslov vedtaget: Medier får mulighed for at kræve betaling fra techgiganter

Et stort flertal i Folketinget har i dag vedtaget lovforslaget om ophavsret. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Den nye ophavsretslov betyder, at danske medier nu får retten til at lave kollektive aftaler med techgiganter, som Facebook og Google, og kræve betaling for brugen af nyheder.

Loven betyder også, at onlinedelingsplatforme, f.eks. YouTube, fremover skal indgå aftaler med rettighedshaverne, hvis de vil vise musik eller videoer.

”Men det stopper ikke her,” udtaler kulturminister Joy Mogensen (S) i pressemeddelelsen.

”Lovændringen er kun første skridt for regeringen. Regeringen kommer til at tage yderligere initiativer til at regulere techgiganterne.”

Loven træder i kraft mandag den 7. juni 2021.

SENESTE NYT

Flere nyheder