Den nye offentlighedslov skaber ifølge kritikerne mere lukkethed i centraladministrationen på grund af paragraffen om ministerbetjening.

Lektor Birgitte Poulsen og ekspert i offentlig forvaltning ved RUC siger, at mindre åbenhed også betyder, at den neutrale embedsmand vil stå svækket i forhold til den politiserende del af embedsmandsrollen.

»Det vil blive sværere at bevare sin politiske neutralitet, fordi man ikke kan henvise til, at de beslutninger, der bliver truffet, skal kunne tåle at blive lagt frem offentligt. Uden fuld gennemsigtighed kan det blive sværere for den neutrale embedsmands at sige fra,« siger Birgitte Poulsen til Journalisten.

Det vil blandt andet gå ud over ”bureaukraten”, en af fem embedsmandsroller, som Birgitte Poulsen beskrev i bogen ”Nye tider, nye roller? Embedsmandsroller i den danske Centraladministration” i 2005. Bureaukraten er på den ene side systembevarende, og han tjener den til enhver tid siddende minister, forklarer Birgitte Poulsen.

»Men bureaukraten er også tilhænger af offentlighed, fordi han går ind for principperne om lighed for loven, og at to og to altid giver fire.«

Som journalist oplever man ofte, at embedsfolk frygter medierne. Men du siger, at pressen kan være med til at hjælpe de embedsmænd, der ønsker at arbejde neutralt?

»Ja, måske. I dag er det i hvert fald sådan, at jo tættere du kommer på ministeren, jo mere politik er der i dit job. I bunden er der et produktionsniveau, der leverer tal og analyser. Den offentlighedslov, vi har i dag, er langtfra perfekt. Men den åbenhed, loven giver, er mest til gavn for medarbejderne på produktionsniveau.«

Offentligheden skal se med

Et af de centrale kritikpunkter mod den nye offentlighedslov er, at den indfører et såkaldt "fortroligt rum", hvor magthaverne kan arbejde i fred.

Birgitte Poulsen siger, at embedsfolk og ministre naturligvis skal kunne vende en sag over en kop kaffe, uden at offentligheden kigger med.

»Men man skal kunne få aktindsigt i alt på analyseniveau, så offentligheden og fagfæller kan se, hvilke beregningsmetoder der ligger bag. Hvis der ikke er gennemsigtighed i grundlaget for de beslutninger, der bliver truffet, er det problematisk,« forklarer hun

Et glughul bliver lukket

Lørdag aften forklarede Kaare R. Skou, politisk reporter i en menneskealder og forfatter til bøger om det danske demokrati i Deadline på DR2, at den nye paragraf om ministerbetjening gør debatniveauet lavere.

»Paragraf 24 gør den danske befolkning dummere, fordi vi ikke får den saglige og faglige vurdering serveret,« forklarede han.

Han pegede på, at offentligheden i dag kan få aktindsigt, når en besked går mellem en styrelse og et departement.

»Det glughul bliver lukket nu.«

I dag er styrelserne opdraget til at give faglig og saglig, men måske ikke altid så politiske korrekte oplysninger, sagde Kaare R. Skou.

»I fremtiden vil de blive dirigeret mere af departementet, og den saglighed og lidenskabelighed, der findes i mange styrelsers arbejde, vil let gå tabt, fordi mange styrelser bliver en del af departementet og fedtet ind i det politiske arbejde,« sagde han.

Stigende pres fra medierne

Ud fra sin viden om danske embedsfolk siger Birgitte Poulsen fra RUC, at ønsket om et frirum blandt andet skyldes det stigende pres fra medierne. Det skaber et ønske om at lukke sig om sig selv.

»Derfor ser man det som en styrkelse, at man mindsker adgangen til aktindsigt.«

Men Birgitte Poulsen ser det ikke som en styrkelse af retsstaten.

»Der er en fare for, at man fremmer den politiske dimension i embedsarbejdet så meget, at ministeriet bliver et stort politisk sekretariat for ministeren.«