Regeringen får med forslaget til ny offentlighedslov hård kritik af professor Tim Knudsen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han mener, at den omstridte paragraf 27 stk 2 er udtryk for, at »man slet ikke forstår hvad et parlament er og den respekt, man skal have for et parlament.«
»På nogle punkter, der vedrører kontrollen med de perifere dele af den offentlige sektor, der giver den nye lov øget indsigt. Men umiddelbart ser det ud som om man har øget indseendet i alt det, der ligger langt væk fra Slotsholmen. Dermed kan vi alle sammen være med til at hjælpe Slotsholmen med at holde alle de andre i ørerne. Men når det gælder Slotsholmen, så er der øget lukkethed,« siger professor Tim Knudsen til journalisten.dk.
Professor Tim Knudsen kalder tilføjelsen af paragraf 27, stk 2 for »fuldstændig idiotisk.«
Det er den paragraf, der undtager akter fra aktindsigt, når de "udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces."
»Det er udtryk for, at man slet ikke forstår hvad et parlament er og den respekt, man skal have for et parlament,« siger professor Tim Knudsen.
»Det er interessant, at de har lavet en formålsparagraf. Det har der ikke været i de tidligere love. Der står bl.a. at det skal fremme deltagelse i demokratiet. Det synes jeg er helt til grin. I den betænkning står der ikke en linje om, hvad de mener med demokrati og deltagelse. Det har man ikke haft folk med til, der har forstand på de dele. Det tror man, at man bare kan skrive, og så behøver vi ikke tænke videre over det.«
»I en parantes, det er lidt en statskundskabsbemærkning over for juristerne, de tror, de kan klare det selv, men de har ikke forstand på, hvad demokrati er. Det har de ikke lært noget om. Det findes der faktisk folk, der har studeret ret meget,« siger professor Tim Knudsen.
»Generelt synes jeg, at loven er alt for indviklet. Det er den eksisterende lov også, men det bliver værre med den nye lov. Det burde efter min opfattelse ikke være sådan, at man skal have tre jurister med sig for at finde ud af, om man har ret til at søge aktindsigt. Det er ikke blot almindelige borgere, der bliver afskrækket, det er også dine kolleger i pressen. Det bliver endnu værre af, at der findes lukkethedsbestemmelser i en lang række andre love, som ikke fremgår af offentlighedsloven. Man skal være en meget dygtig jurist, hvis man skal have overblik over det her. Det synes jeg i sig selv strider mod offentlighedslovens formål.«
»Så er der sådan en ting som at man kan lukke af, hvis man mener der er tale om chikane og kværulanter. At man kan afvise begæringer om aktindsigter, hvis det fører uforholdsmæssigt meget arbejde med sig og hvis man mener, der er tale om chikane overfor en myndighed. Det åbner en ladeport for fortolkninger. Det eneste sikre, jeg mener denne her lov fører med sig det er, at der skal ansættes en hel del flere hos Ombudsmanden, for at sidde og behandle klager og finde ud af, om myndighederne nu har opført sig korrekt.«
»Det fører et vældigt arbejde med sig. En anden side af al denne indviklethed og disse gummiagtige formuleringer er, at det er ikke alene svært for dem, der begærer om aktindsigt, det er også svært og meget arbejdskrævende for myndighederne at administrere.«
»Så alt i alt synes jeg, at det er en rigtig dårlig lov.«
»Egentlig kan jeg sådan set godt forstå, at man ikke sender den i høring. Jeg er tilbøjelig til at mene, at det ikke ville fremkalde noget nyt i forhold til, hvad der tidligere er fremlagt.«
Du mener, at de ville få de samme svar som ved den tidligere høring?
»Lidt polemisk kan man sige, at det er lidt en tilståelsessag.«
»Man kan selvfølgelig sige, at det bekræfter, at de ikke er varme tilhængere af åbenhed. Det er alt sammen en lidt sørgelig historie, synes jeg. Jeg mener det er korrekt at sige, at vi har cementeret vores plads som nummer sjok i Norden med hensyn til offentlighed i forvaltningen.«
Lovforslag L144 om ny offentlighedslov er på dagsordenen til førstebehandling i Folketinget den 26. februar. I forbindelse med forslaget er der også fremlagt ændringsforslag (L145) til forvaltningsloven og retsplejeloven og L146 Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
vigtig artikel
Det kom et forkert citat vedrørende beslutningsforslaget fra 2003 i ovenstående kommentar. Citat skulle have været:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=96533
"I FN-regi blev der i 1998 vedtaget den såkaldte Århuskonvention, som på
miljøområdet pålægger de underskrivende lande en forpligtelse til at give
deres borgere adgang til alle oplysninger, ret til at deltage i
beslutningerne og adgang til retlig prøvelse.
En ny grundlov bør udbrede konventionens principper til hele den
offentlige forvaltning, men dog således at forberedende interne papirer,
der fortsat er til overvejelse, ikke er omfattet af offentlighedskravet.
Der kan også være tungtvejende samfundsinteresser, som kan tilsidesætte
ønsket om offentlighed."
"Det forslag til en samlet offentlighedslov, som er indeholdt i kommissionens betænkning, er udtryk for et nøje afvejet kompromis, som balancerer de modsatrettede interesser." skriver justitsminister Morten Bødskov (S) i en kommentar i Dagbladet Information.
Det er en påstand af dimensioner, for stik imod kommissioriet fremlagde Offentlighedskommissionen netop IKKE et forslag til en samlet offentlighedslov. Havde den gjort det, skulle FN's Århus-konvention og EU's tilsvarende direktiv nemlig havde været indarbejdet i loven. Det undlod en samlet kommissionen og undgik derved at udstille den afgrundsdybe forskel, der er på internationale konventioner og dansk andedamslovgivning.
FN's Århus-konvention, som blev til i tidligere miljøminister Svend Aukens (S) ministertid, giver borgere og presse langt videre adgang til aktindsigt end den danske offentlighedslov.
Det kan illustreres ved, at Offentlighedskommissionen hårdnakket afviste alle aktindsigter og tilmed i strid med sandheden benægtede eksistensen af oplysninger, som var omfattet af Århus-konventionens definitioner. Da det blev dokumenteret, at oplysningerne var fremsendt af Offentlighedskommissionens egen formand i sin egenskab af Folketingets Ombudsmand, måtte formanden til sidst give efter og bevilge aktindsigt. Men da var aktindsigten trukket så længe, at kommissionen havde afsluttet sit arbejde, og aktindsigten havde mistet sin aktualitet.
FN's Århus-konvention pålægger myndigheder af egen drift at offentliggøre oplysninger, som er omfattet af konventionen, via Internettet så borgere kan debattere på et oplyst grundlag.
Et andet eksempel er sagerne om aktindsigt i det offentlige register over landbrugets forbrug af veterinærmedicin. Her blev aktindsigterne ligeledes konsekvent afvist efter offentlighedslovens regler. Men igen viste FN's Århus-konvention, at de aktindsigtsøgende havde ret til at få udleveret oplysningerne i databasen. Det tog dog mellem 5 og 7 år inden den Ombudsmand, som havde løjet om oplysningerne i Offentlighedskommissionen, kom til det resultat.
I 2003 var justitsminister Morten Bødskov med til at stille beslutningforslag om nedsættelse af en forfatningskommission. Her gjorde han bl.a. opmærksom på følgende fare ved at implementere Århus-konventionens principper:
"Kommissionens arbejde skal ikke kun omfatte de spørgsmål og
problemstillinger,
der er omtalt under pkt. 4 og 5 ovenfor, men alle spørgsmål med tilknytning
til offentlighedsloven, som kommissionen finder relevante.
På grundlag heraf skal kommissionen fremkomme med et forslag til en ny
samlet offentlighedslov. Kommissionen kan i tilknytning hertil fremkomme
med forslag til ændringer i anden lovgivning, herunder forvaltningslovens
regler om partsaktindsigt."
Man må spørge justitsminister Morten Bødskov, hvorfor det fremover skal være muligt at udelukke aktindsigt i en sag, hvor en minister får vejledning om misbrug af børn i udsatte familier, når en tilsvarende ministervejledning om landbrugets (mis)brug af veterinærmedicin ikke på tilsvarende måde kan friholdes fra borgeres aktindsigt. Ja, i sidstnævnte tilfælde er ministeren endda forpligtet til af egen drift at offentliggøre oplysningerne på Internettet.