Justitsministeriet bekræfter her til eftermiddag over for journalisten.dk, at det nye forslag til offentlighedslov ikke vil blive sendt i høring, når det om kort tid fremlægges for Folketinget.
»Det er rigtigt,« siger justitsministeriets kommunikationschef, Emil Melchior.
Det er rigtigt?
»Ja.«
Det bliver ikke sendt ud i høring?
»Nej.«
Hvornår bliver det fremlagt?
»Det kan jeg ikke sige noget om.«
Hvad er årsagen til, at det ikke bliver sendt i høring?
»Jeg kan godt videresende mailen til dig. Men jeg mener, at det er noget med, at lovforslaget tidligere har været sendt i høring,« siger Emil Melchior.
Det har foreløbig ikke været muligt at indhente kommentarer til beslutningen direkte fra justitsminister Morten Bødskov, da han har fået ændret privatnummer, kontornummer og mobilnummer, siden journalisten.dk sidst forsøgte at indhente kommentarer til den nye offentlighedslov.
Justitsministeriet bekræfter imidlertid per mail sent torsdag eftermiddag, at det er korrekt, at forslaget ikke vil blive sendt i høring:
"Som aftalt en tilbagemelding:
Justitsministeriet kan oplyse, at lovforslaget om offentlighedsloven ikke bliver sendt i høring på ny. Det skyldes, at Offentlighedskommissionens betænkning med lovforslag fra 2009 har været i bred høring, og at der efterfølgende har været omfattende debat om den tidligere regerings lovforslag. På baggrund af høringsprocessen og den efterfølgende debat har regeringen, Venstre og Konservative indgået en aftale, som indeholder den ændring, at den tidligere regel om ministerbetjening bliver præciseret, så det nu tydeliggøres, at regelen skal fortolkes og bruges restriktivt."
Efter planen skal forslaget fremlægges i februar.
Dansk Folkepartis medlem af retsudvalget, Pia Adelsteen, bliver overrasket, da hun hører, at forslaget ikke vil blive sendt i høring:
»Helt ærligt, det forarger mig totalt. Da man laver aftalen med Venstre og Konservative, har man været ude og sige, at vi er ude over problemerne med ministerbetjening. Altså paragraf 24. Så bør man altså også sende det i høring, så det kan blive vurderet af folk, der ved noget om det. Jeg synes, det er under al kritik,« siger Pia Adelsteen.
»Jeg synes, man skal sende så stor en beslutning i høring. Den har så stor betydning for muligheden for at kontrollere magthaverne i dagens Danmark. Jeg synes simpelthen, det er under al kritik.«
»Når man har haft offentlighedsloven i høring tidligere, men nu har lavet ændringer på den, så bør man sende den i høring.«
»Jeg synes, det er et stort problem.«
Mogens Blicher Bjerregård er skarp i sin kritik af beslutningen om ikke at sende lovforslaget i høring:
»Det er helt uhørt, at det ikke kommer i høring! Som jeg husker det, så står der i regeringsgrundlaget, at de vil sikre god regeringsførelse. Det handler bl.a. om en ordentlig høringsproces. Det er helt uhørt, at det forslag ikke kommer i høring. Det har jeg slet ingen forståelse for. Det er dybt kritisabelt.«
»Med den debat, der har været forud for det her lovforslag, er det da ekstra vigtigt! Jeg kan slet ikke forstå, at man vælger det fra? Det er at forsøge at skabe en mere lukket proces. Det er helt grotesk. Jeg kan slet ikke forstå det. Jeg vil stærkt anbefale, at man følger god regeringsførelse og får forslaget i høring på en måde, så der er god tid til at svare på det. Og at man – ligesom sidst – får arrangeret en stor høring, så vi kan se, hvad er virkningerne af det her forslag,« siger Mogens Blicher Bjerregård.
»Lad os da få mulighed for at prøve det af! Det vil være godt for alle at få det prøvet af. Det er helt utroligt, det her.«
Offentlighedsloven bliver fremsat efter en aftale mellem regeringen og oppositionspartierne Venstre og Konservative. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har givet udtryk for kritik af forslaget. Enhedslistens medieordfører, Per Clausen, er stærkt kritisk over for, at forslaget ikke bliver sendt i høring:
Per Clausen, Enhedslisten:
»Det er jeg fuldstændigt uforstående over for. Vi har en regering, der siger, at de vil føre god regeringsskik og sende forslag ud i høring i god tid. Nu vil de fremsætte lovforslag uden overhovedet at sende det i høring. Det forstår jeg overhovedet ikke,« siger Per Clausen til journalisten.dk.
»Det lovforslag, der nu bliver fremsat, har jo ikke været i høring. Der har tidligere været fremsat et andet lovforslag, der ikke blev færdigbehandlet. Det her nye forslag skal sendes i høring. Alt andet er da fuldstændigt vanvittigt. Det er helt på den forkerte side af grænsen af, hvad man overhovedet kan acceptere, at man laver et lovforslag og ikke sender det i høring.«
»Og hvorfor ikke? Hvad vil der ske? Der vil komme nogle høringssvar, der vil være kritiske, og dem vil de ignorere, og så vil de køre det igennem alligevel,« siger Per Clausen.
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
En vedtagelse vil blive endnu et søm til ligkisten med den 'røde' regering, når et kommende FV vil straffe dem for beskidt regeringsførelse. At man ikke kan forvente megen redelighed af en ny VK-regering, er en helt anden sag. - De fleste spørger nok: Hvad bliver så det næste løftebrud?
Det har altid været sådan, at det har været de små partier, som kun havde meget begrænsede muligheder for, at blive en del af en regering, som har været de varmeste fortalere for en 100% åben og transparent offentlig forvaltning, for det er netop deres garanti for, at de også kan følge med i, hvad der foregår i ministerierne, men nu er SF jo blevet et regeringsparti, og så har de nok fået et ønske om, at holde kortene tættere ind til kroppen.
Men bemærk også, at i det nye forlig om mediestøtten, der er der også sat penge af til netmedierne, og det skyldes jo kun, at politikerne godt har bemærket, at der er ved at opstå nogle frie og meget kritiske medier på www, og erfaringerne med mediestøtten er jo, at et økonomisk afhængighedforhold er det værktøj, som gør, at politikerne kan styre pressen og medierne.
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
@ Niels Riis Ebbesen
Ja, uden selv at have læst lovforslaget i denne omgang, så er det hvad jeg forstår af debatten. Og ja, jeg har forstået, at det er den tidligere regerings ringe lov, som fremsættes på ny. Tilsyneladende af en lige så borgerlig regering. Det er dog mærkværdigt at partierne SF og Radikale, som vel en vis udstrækning i tanken har stået for en bedre offentlighedslov, nu vælger lukkethedens vej.For SF's vedkommende skyldes det formentlig den kraftige centralisering internt i partiet, som var en forudsætning for at kunne være regeringsparti. Med alle de blå kameler, der skulle sluges og med erindring om det røde kabinet i 60'erne, så var tilsyneladende den metode et regeringsivrigt SF kunne få øje på. Prisen viser sig at være høj.
Www.aabenhedskomiteen.dk
@ Kurt Loftkjær, den nye offentlighedslov er ikke mere ny end, at den stort set blev udformet medens de blå endnu var ved magten, de nåede bare ikke at få den vedtaget, så det med at begrænse pressens muligheder for at få indsigt i, hvad der foregår i ministerierne, det er noget der sådan set er bred enighed om, men den blå fløj hygger sig nok ved, at det bliver de røde, som får ansvaret for lovens vedtagelse.
PS: Enhver dyrepasser og dyretæmmer ved, at selv det vildeste rovdyr ikke bider den hånd der fodrer det..!
Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Tragisk for demokratiet, men desværre ikke overraskende at Socialdemokrater, Radikale og Socialistisk Folkeparti betræder denne lukkethedens vej. Med den politik de fører og som ligner den tidligere borgerlige regerings til forveksling, så vil der være meget, som man ønsker at skjule. Og så man i øvrigt huske at det var en borgerlig regering som gennemførte gældende lov fra 1987. Åbenhed har aldrig været en mærkesag i Socialdemokratiet.
Meget trist for det danske folk. Åbenbart mindre vigtigt for det journalistiske fag, som i stor udstrækning har været aktiv part i det lovgivningmæssige makværk?
Til lykke med medieforliget, hvis det er en lykke at den såkaldte fjerde statsmagt er afhængig af lovgivende magt?
wwww.aabehedskomiteen.dk /v. Kurt Loftkjær
Flere