Måneders radiotavshed er slut. Justitsminister Morten Bødskov fremsætter i dag forslag til ny offentlighedslov i Folketinget. Lovforslaget kan nu læses på nettet.
Lovforslaget kommer på baggrund af en aftale, der den 3. oktober 2012 blev indgået mellem regeringen og partierne De Konservative og Venstre. Det fremlagte forslag er stort set identisk med det lovforslag, som blev fremlagt i 2010 af den forrige regering.
"Mange politiske sager har vist, at et væsentligt politisk problem i Danmark er ministres manipulationer og vildledninger af vælgerne og til tider direkte magtmisbrug," skriver Lars Rugaard i en kommentar til det nye lovforslag i en mail til journalisten.dk. Lars Rugaard er medforfatter til hvidbogen Ministerbetjening, der udkom i 2010, og som gennemgik det gamle lovforslag.
"Nu er det blevet præciseret, at ministerbeskyttelse skal omfatte alt, hvad en minister er interesseret eller indblandet i, uanset hvor i administrationen det foregår. Og dermed er det fastslået, at vælgerne ikke længere skal kunne kontrollere, om deres tillid til en minister misbruges. Man kan være bekymret for, hvad det er, der planlægges, og som vi ikke skal kunne følge med i. Jeg forstår godt, at det forslag ikke er sendt i høring. Svarene ville simpelthen være for negative," skriver Lars Rugaard.
Det "nye" lovforslag bliver fremlagt for Folketinget uden først at have været i høring.
»Det er hamrende arrogant,« siger en af kritikerne af forslaget, Enhedslistens Pernille Skipper.
Enhedslisten meddeler, at partiet nu vil arrangere sin egen høring af lovforslaget og indhente bemærkninger fra de interessenter, der i 2010 kommenterede på den forrige regerings forslag:
"Den aftale, som regeringen har lavet med Venstre og Konservative, kommer til at betyde en kraftig indskrænkning i adgangen til aktindsigt, og dermed adgangen til at afsløre fejl, fusk og embedsmisbrug. Det er hamrende problematisk, at et sådant forslag ikke bliver sendt i høring. Det betyder nemlig, at der slet ikke bliver mulighed for, at interessenter, eksperter og de, der kender til konsekvenserne ude i den virkelige verden, bliver hørt. Derfor sender Enhedslisten nu regeringens lovforslag i høring. Hvis regeringen ikke selv vil indhente høringssvar, fordi de frygter kritik, gør vi det for dem," skriver Enhedslisten i en pressemeddelelse.
Det nye lovforslag svarer i vid udstrækning til det forslag, der blev fremsat af den tidligere regering i 2010. Dengang blev paragrafferne 24 og 27 stærkt kritiseret for at lægge for store begrænsninger på retten til aktindsigt. Især spørgsmålet om undtagelse af akter, der skulle bruges til ministerbetjening, blev kritiseret. Dengang lød teksten til paragraf 24:
"§ 24. Retten til aktindsigt omfatter ikke:
1) Interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder i forbindelse med ministerbetjening.
2) Interne dokumenter og oplysninger, der udveksles mellem ministerier i forbindelse med ministerbetjening."
I det forslag, der fremlægges i dag, er teksten ændret til:
"§ 24. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, mellem:
1) Et ministeriums departement og dets underordnede myndigheder.
2) Forskellige ministerier."
7 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Landets aviser råber og skriger om dalende oplag, manglende annonceindtægter osv. Men det er ikke læserne, der er noget galt med. Det er de trykte og elektroniske medier, som bl.a. "glemmer" at informere læserne om bl.a. denne fordækte lov, som ikke hører hjemme i et demokrati, men mere i en eller anden bananrepublik.
Et af formiddagsbladene havde engang det kække, vagtsomme motto, "Tør hvor andre tier", som nu, trist nok, mere eller mindre er blevet til "Det godt vi tier", som nu mere minder om en vingeskudt gammel skade, der ikke længere evner at flyve og nu bare venter passivt og fortabt på dødsstødet fra Mikkel Ræv.
De som ikke følger med i livet, falder af toget, hviskede Gorba i Honeckers "døve" øre. Resten er nu historie. Og, sådan kan det også såmænd også sagtens gå for landets aviser, som er blevet til en kedelig gang sødsuppe ingen gider spise.
Bebrejd ikke læserne, men se jer selv i spejlet.
Jeg savner altså Muren så helt forfærdeligt, må jeg krybe til korset og indrømme. Helt uden at få røde skamfulde kinder.
Ikke fordi jeg på nogen som helst måde, savner DDRs forstenede betonkommunisme. Og ej heller et system, som spionerede på hinanden, dvs manden som f.eks. spionerede på sin kone, eller omvendt, er noget at søge tilbage til. Osse selvom det holdt 4 mio Stasiagenter i arbejde, som et totalitært beskæftigelsesprojekt.
Nej, overhovedet ikke, da jeg aldrig har haft en socialistisk, eller endnu værre, kommunistisk inklination. Vor herre bevares. Må jeg blive fri.
Næh, men dengang DDR var lukket inde bag Muren, og boede i et de facto fængsel, var der ligefrem et konkurrenceincitament i at bo på den anden side, eller rettere den rigtige side af Muren. Nemlig det, der med et fint ord blev betegnet som den Frie Vestlige Verden. Et sted hvor man ikke behandlede regimets borgere, som det rene slagtekvæg eller følelsesløse robotter. Som ovre i DDR.
Det var dengang det ligefrem stadig var en målelig fordel, at bo i den Frie Vestlige Verden. Der hvor man behandlede sine borgere med med respekt og ægte demokratisk medindflydelse.
Påstod i hvert fald den regerende elite og deres endnu mere indflydelsesrige Djøffer i Vesten.
Dengang kunne man endvidere benytte DDR ovre bag Muren, som et konkurrencebarometer og pege fingre ad disse sølle stakler derovre. Som for at understrege, en gang for alle, "Se, den måde I styrer og underkuer jeres befolkning på, uden demokratisk medindflydelse, beviser klart og tydeligt, at DDR er et ækelt proletarisk diktatur".
Beviserne var jo klare nok.
Samtidig gav det det Frie Vesten chancen for at bryste sig af, at sådan behandler vi ovre her i demokratiets vugge altså ikke vores ærede borgere.
Det var dengang Muren stadig stod. Ikke at forglemme konkurrencen mellem de to vidt forskellige regimer, var et glimrende parameter for Frihed vs Ufrihed.
Det var en sund konkurrence, som ved enhver lejlighed blev brugt til at pege fingre og stolt råbe, "Øv, øv, hvor er I dumme ovre i DDR!".
Og det skulle være ganske vist.
Det var så lige indtil Muren faldt og resterne, på bedste kapitalistiske vis, blev solgt i røde gaveindpakkede æsker.
For samtidig med Murens fald, faldt også den Frie Vestligge Verdens demokratiske sindelag. Med et enkelt karatehug, begyndte Vesten nemlig straks at indføre nøjagtig de samme udemokratiske regler og love, som man før Murens fald helt korrekt havde peget fingre ad DDR af.
Derefter er det gået slag i slag i den nu tidligere Frie Vestlige Verden, om at gennemføre nye regler og love, som selv ikke et totalitært DDR havde de hedeste drømme eller fantasier om at indføre ved dekreter.
Derfor savner jeg Muren og nogen andre at pege fingre ad.
Anders Feder skrev: "Måske er danskerne efterhånden ligeglade med demokrati?"
For mig at se, så handler det om, at politikerne er så glade for magten, at de gennem ejerskabet af landets to største elektroniske medier, og mediestøtten til alle de trykte medier, der har de skabt en situation, hvor næsten alle Danmarks journalister er på finansloven, medielicensen er jo det tætteste man kan komme på en skat, uden at kalde det for en skat.
Der er simpelthen sket det, at medierne og journalisterne, som burde være befolkningens bidske vagthunde, der vogter over politikerne og demokratiet, de er blevet transformeret om til nogle små tykke og overfodret skødehunde, som logrer med halen, når politikerne løbende giver dem nogle økonomiske godbidder.
De sidste tre - fire år har alle de trykte medier jo næsten været lammet, for de har alle kunnet se, at deres oplagstal er i frit fald, og at der ikke er nogen vej udenom, at de skal overgå til, at være digitale medier, hvis de vil overleve i fremtiden.
Med den gamle mediestøtte var jo en distributionsstøtte, som var knyttet til det antal aviser og blade, som der blev trykt og distribueret, og den støtte ville automatisk bortfalde, når et medie overgik til at være digitalt, og ikke længere udkom i en trykt version, som skal distribueres.
I hele den periode hvor Dyremose udvalget har tænkt tanker om mediestøtten, og i den efterfølgende periode, hvor politikerne har arbejdet på at nå frem til et medieforlig, der har både den blå, og nu de røde regering kunne køre en masse love igennem, uden at medierne og journalisterne har turdet komme med reel kritik, for de har simpelthen frygtet, at det kunne medføre, at de inde på borgen blev enige om, at der lige skulle spares nogle hundrede millioner på mediestøtten.
Og derfor er den nye offentlighedslov kørt igennem uden de store protester, de indsigelser som der er kommet fra Dansk Journalistforbund, har jo blot været nogle forsigtige bjæf, der har slet ikke været en massiv kampagne i medierne, og der har ikke været nogle avisforsider, hvor ministre udråbes til at være enevældige konger eller det der er værre.
Så nej, det er ikke danskerne, men derimod journalisterne, som for egen vindings skyld, har været ligeglade med demokratiet...!
Me venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen
Er det ikke lidt ironisk at S/SF/R-regeringen fremsætter dette lovforslag, der givetvis, havde det været implementeret da, forhindret Skattesagen i nogensinde at blive luftet.
Øjvind Hesselager, jeg har haft samme undren. Måske er danskerne efterhånden ligeglade med demokrati?
Flere