DR har så dygtige udenrigskorrespondenter, at DR sagtens kan lave aktualitetsprogrammer, der kan konkurrere med ungdomsmediet Vice. Det siger Henriette Marienlund, der tiltræder som mediedirektør i DR 1. april.

”Vores korrespondenter kan noget unikt, der er båret af personlighed og god gammeldags journalistik,” siger hun.

Vice har for eksempel vundet en Emmy-pris for en dokumentar om klimaforandringer. I 2014 var en reporter fra Vice embedded i Islamisk Stat i tre uger. 

Vice er kendt for at hyre unge journalister, der laver tv til unge.

”Men bare fordi man er ung, er det ikke sikkert, at man kun vil se tv med andre unge mennesker,” siger Henriette Marienlund.

Bedre end Vice

DR har i dag svært ved at ramme mediebrugere mellem 15 og 39 år med fakta- og aktualitetsindhold. Men Henriette Marienlund ”har en tyrkertro” på, at for eksempel korrespondenterne i DR Nyheder kan lave reportager, der appellerer til målgruppen.

”DR har netop udgivet en webdoc med Puk Damsgård fra Mosul – et emne, som også kørte i fjernsynet. Matilde Kimer lavede en fantastisk 'Horisont' fra Sibirien. Det er unikt og stærkt indhold. Og det er noget, som Vice har slået sig op på, men som vi bare laver bedre,” siger Henriette Marienlund.

Unge fravælger flow-tv

En af Henriette Marienlunds vigtigste opgaver er netop at sikre, at unge mellem 15 og 39 år får mere for licenspengene. Problemet er, at mange har fravalgt DR, efterhånden som udbuddet af sociale medier er steget.

I 2016 spurgte DR Medieforskning mediebrugerne under 40 år, hvilke medier de nødigt ville undvære. Svaret var Netflix og Youtube. DR kom først ind på en tredjeplads. TV 2 og TV3 delte sidstepladsen.

Henriette Marienlund siger, at ”det bliver en af de store opgaver” at sikre, at DR kommer ud til flere af de yngre mediebrugere. Hun ønsker, at DR finder nye måder at publicere indhold til de yngre mediebrugere på.

”Det er ikke nok at nå dem. Indholdet skal også bære DR's public service-værdier. Det skal handle om samfundet eller vores liv. Det skal være indhold, som har et lag mere,” forklarer hun.

Hun nævner for eksempel 'Alene i Vildmarken' – overlevelseseksperimentet på DR3, hvor 10 mennesker blev sendt ud i den norske vildmark for at teste, hvor længe de kunne overleve.

”Public service-værdier er, at programmerne – på en ikke-udstillende måde over for de medvirkende – viser, at menneskelige bånd og sociale relationer er helt afgørende og bliver et tema i programmerne. Desuden viser de, at ens drømme ikke altid er at foretrække – og i hvert fald ser anderledes ud ved nærmere eftersyn,” forklarer hun.

DR skal ud i hele landet

Henriette Marienlund, der har været formand for DR's mangfoldighedsindsats, ønsker også, at DR skal blive bedre til at afspejle alle befolkningsgrupper og værdier i samfundet. DR skal ud i alle ender af landet, og man skal kunne høre danskere tale med dialekt.

”Vi skal vise, hvor mangfoldigt Danmark er. Det er noget, jeg virkelig går op i, fordi man kan blive overrasket over, hvor mangfoldigt Danmark er,” siger hun.

Vi skal kende hinandens forskelle

I en tid, hvor folk finder sammen i ekkokamre på sociale medier, ønsker hun, at DR tilbyder et fællesskab, der går på tværs af befolkningsgrupper.

”Man skal kunne se, hvilke forskellige værdier, levevilkår og måder vi lever under. Det vil jeg gerne skrue op for,” siger hun og peger på programmer som 'Overklassen på Udebane' og 'Prinsesser fra Blokken' som vellykkede eksempler på den slags programmer.

”Man kan bo ved siden af hinanden uden at kende hinanden. Vi skal sikre, at vi inden for landets grænser ved, hvor forskellige vi er. Man skal have en forståelse for, at andre har det anderledes, end vi selv har,” siger hun.

Henriette Marienlund har siden 2013 arbejdet i DR, blandt andet som konstitueret kanalchef for DR1 og som nyhedsredaktør. I otte år var hun ansat som redaktionschef hos TV 2 Nyhederne. I DR afløser hun Gitte Rabøl som mediedirektør.