»At dømme ud fra meldingerne i valgkampen så er der en vilje i de ny, regeringsbærende partier til at justere på det lovforberedende arbejde, som fandt sted under den tidligere justitsminister. Den kommende tid vil vise, om ideerne flugter med vore forestillinger.«

"Regeringen vil fremlægge forslag til en revideret offentlighedslov."

Med disse otte ord på side 76 i regeringsgrundlaget "Et Danmark, der står sammen" åbner den socialdemokratisk ledede regering for fornyet diskussion om en modernisering af "Lov om offentlighed i forvaltningen", der har næsten 25 år på bagen.

På samme side i grundlaget understreger regeringen i øvrigt som det centrale, at den vil lægge stor vægt på god regeringsførelse. Må det være tilladt at konkludere, at god regeringsførelse som omdrejningspunkt må indebære kvalitet, åbenhed og gennemsigtighed?

Som de fleste DJ'ere vil vide, har en revision af offentlighedsloven stået på i flere sæsoner. Projektet blev programsat af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i starten af hans regeringsperiode, og en kommission arbejdede herefter i mere end syv år med at udarbejde anbefalinger.

Disse var klar i slutningen af 2009, og DJ's hovedbestyrelse forholdt sig første gang i samlet flok til kommissionens arbejde i begyndelsen af 2010, da forbundet skulle udfærdige et høringssvar.
Knasten i diskussionen både ved den lejlighed og i det følgende års tid var, at kommissionen anbefalede særlige bestemmelser for ministerbetjening – som følge heraf ville korrespondance til og fra en minister kunne beskrives som ministerbetjening og dermed være undtaget offentlighedskravet.

Hovedbestyrelsen besluttede, at DJ's svar skulle anmode om en langt mere præcis ordlyd til paragrafferne om ministerbetjening (§§24-27), og det vakte stor diskussion i vores bagland.

Flere af vore medlemmer brugte masser af kræfter dels på at overbevise forbundsledelsen om, at den tog fejl, dels – og i sammenhængen givetvis langt vigtigere – på at påvirke såvel politikere som offentlighed. En gruppe af tidligere Cavling-vindere dokumenterede således huller, fejl og ulemper i offentlighedslovgivningen i den fremragende bog "Ministerbetjening", som havde karakter af en journalistisk hvidbog.

Alle disse diskussioner og påvirkninger – og ikke mindst den forståelse, især den daværende justitsminister havde om loven – gjorde i februar 2011, at det absolut ikke længere var tilstrækkeligt med præciseringer. DJ markerede her klart, at en ny revideret offentlighedslov skulle være uden paragrafferne om ministerbetjening.
Og så blev der valgkamp på Christiansborg, og den ventede revision af loven blev ikke til noget.
Men som det kan læses af den ny regerings grundlag, så har Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Margrethe Vestager ambitioner om at renovere denne del af lovgivningen.

Det spændende bliver nu, hvilket forslag S-SF-R-regeringen vil fremlægge for Folketinget. Det bliver i særdeleshed interessant at se, om de nyvundne ministertaburetter ændrer på den politiske indstilling til tingene – om ønsket om ministerbetjening bliver mere eller mindre aktuelt med ens egen position som minister eller regeringsbærende parti.

DJ har ikke tænkt sig at lade den ny justitsminister, Morten Bødskov, være i tvivl om, hvad vi mener: Nemlig at en velfungerende og moderne offentlighedslov afspejler de krav, den moderne teknologi stiller – samtidig med at den tilgodeser de ønsker til demokratisk kontrol og gennemsigtighed, som borgerne kan stille.

At dømme ud fra meldingerne i valgkampen så er der en vilje i de ny, regeringsbærende partier til at justere på det lovforberedende arbejde, som fandt sted under den tidligere justitsminister. Den kommende tid vil vise, om ideerne flugter med vore forestillinger.
I den forbindelse bør det også interessere politikerne, hvordan forholdene for offentlighed er i de dele af omverdenen, som Danmark normalt sidestiller sig med – herunder om der er specielle EU-standarder, som en ny dansk lovgivning skal underlægge sig.

Også i sådanne bestræbelser er det DJ's tanke at fortsætte påvirkningsarbejdet. Regeringens farve er skiftet, men DJ's hensyn hæver sig over det partipolitiske og mønter sig alene på viljen til at gøre en forskel for vore medlemmer.