Tillidsfolkene i DR Nyheder har fået pålagt en stor arbejdsbyrde i forbindelse med de nye lønsystem. De har ud over rådgivningen af hver enkelt journalist også måttet slås med DR for at få lønoplysninger. Tillidsmandsarbejdet er blevet til ekstra-arbejde uden lønkompensation

"Tillidsmandsarbejdet er interessant, men jeg kan bedre lide at lave journalistik. Jeg kan ikke nå begge dele inden for arbejdstiden. Derfor bruger jeg en stor del af min fritid på at være tillidsmand."

Jesper Knudsen har været tillidsmand på TV-avisen siden konflikten sluttede sidste år. Det er han formentlig kun, indtil der skal vælges tillidsfolk igen.

Jesper Knudsen forhandler løn for næsten alle 210 journalister på TV-avisen og TV-avisens magasinprogram-mer. De har fået eller kan få rådgivning af ham og vælge at tage ham med til lønforhandlingen.

Inden det kom så langt var han igennem langvarige forhandlinger med ledelsen om kriterierne for at uddele ny løn. Derefter måtte han hive løntallene ud af DR og lave sin egen database, hvor han tastede journalisternes lønninger ind. Godt nok er DR ved at blive digitaliseret, men ikke på lønningskontoret. Jesper Knudsen kunne kun få tallene på papir.

"Det overrasker mig, at det tog tre-fire måneder at få løn-tallene fra DR. Det kunne DR sagtens have gjort meget bedre. Hvis der bliver ved at være så meget arbejde i det, så bliver det vanskeligt at rekruttere nye tillidsfolk," forudser Jesper Knudsen

På Radioavisen er billedet det samme. Tillidsfolkene må bruge af deres fritid.

"Det her lønsystem tager forfærdeligt meget tid, som man kunne bruge bedre på at lave journalistik. Lige siden januar har vi stort set ikke lavet andet end lønsystem-arbejde," siger journalist Kim Jonasen, tillidsmand på Radioavisen.

Både Jesper Knudsen og Kim Jonasen mener, at de får for lidt tid af DR til at lave tillidsmandsarbejdet. DRs langsommelighed i forbindelse med at udlevere løntallene for journalisterne har ikke gjort dem mildere stemt over for tillidsmandsarbejdet.

"Det er helt uforståeligt, at det skulle være så svært. Jeg får indimellem den tanke, at de gør det med vilje," siger Kim Jonasen.

FAKTA OM NY LØN I DR
De 927 ansatte i DR, som er organiserede af Journalistforbundet, er i gang med de personlige lønforhandlinger.

– Overenskomsten har sikret alle en stigning i basislønnen på 330 kroner mere om måneden i år, og 330 kroner mere om måneden næste år.

– Derudover får alle* del i erstatningen for at forlade det gamle lønsystem. Det er et varigt tillæg til årslønnen på 6.000 kr. Men det er ikke givet, om erstatningen skal falde i år eller næste år. Det er op til hver enkelt medarbejder at forhandle den hjem.

– Tilbage er 1,3 procent af den samlede lønramme, som cheferne i DR kan fordele, som de vil, inden for de kriterier, som ledelse og journalister sammen har aftalt.

– 1,3 procent af lønrammen svarer til 442 kroner per måned per medarbejder, hvis pengene blev jævnt fordelt.

– Det ny lønsystem i DR er ikke længere baseret på, at lønnen stiger med ancienniteten, men på kvalifikationer og stillingens indhold og ansvar.

– DRs ledelse har ønsket det ny lønsystem dels for at fastholde kvalificerede medarbejdere, dels for at bruge lønnen som ledelsesinstrument, hvor man belønner de ansatte, der trækker i den ønskede retning.

– Ledelsen i DR mener, at lønstigningerne skal gives til dem, der kan og gør. Og ikke automatisk til dem, der har været ansat længst.

* Undtagen de metal-organiserede teknikere, som blev flyttet over på DJs overenskomst.

– På Radioavisen er 61 ud af 83 journalister forhandlet på plads. 13 har indtil videre fået et rent nul ud af forhandlingerne.

– På P3 Nyheder er alle 12 journalister forhandlet på plads – én fik nul.

– På TV-avisen er stort set alle cirka 210 forhandlet på plads – alle fik de 6.000 kroners erstatning i år.

LÆS OGSÅ: Ny løn skuffer, Ny løn light og Lønnen blev gennemsigtig