search

Ny jagt på troværdighed

Mon ikke enhver journalist i de seneste uger har skullet forholde sig til de skandaløse forhold på Se og Hør og Nets? Ingen sag har sat et så nådesløst skarpt fokus på vort fags etik, moral og arbejdsmetoder, og det meget ofte gentagede spørgsmål er, hvad det samlet set vil få af konsekvenser for troværdigheden.

For mig er det vigtigt at sondre med stor præcision omkring dette emne. Vi har hver især som uddannede – eller arbejdende – journalister og mediefolk en etik og nogle værktøjer, vi anvender i vores arbejde. Vi har i os selv en troværdighed.
Men de medier, vi arbejder for, har også en troværdighed. Jeg husker, hvordan jeg trods alt blev overrasket, da jeg for mange år siden skiftede arbejdsplads fra Berlingske til Ekstra Bladet; kilderne, som jeg havde på sidstnævnte, var i høj grad de samme, som jeg havde haft på førstnævnte, for mine stofområder var de samme.
Deres tilgang til at skulle optræde i Ekstra Bladet var dog en anden, og noget mere skeptisk, end da jeg tidligere havde bedt dem medvirke med deres viden og udsagn i Berlingske Tidende. Mediets renommé havde naturligvis en betydning.
Læren af Se og Hør-forløbet vil blandt andet indeholde overvejelser om det samlede danske medielandskabs troværdighed, og forhåbentlig vil hvert enkelt mediehus og hver enkelt udgivelse benytte lejligheden til at se kritisk på sin egen troværdighed med et fast blik for, hvordan denne kan forbedres og forstærkes.
Et par gode råd i den forbindelse centrerer sig omkring begrebet gennemsigtighed. Åbenhed. Dialog og tydelighed. For hver enkelt udgivelse, og optimalt set for hver eneste artikel.
Fortæl meget tydeligt, hvordan historien er kommet i stand. Varedeklarer sagerne, så man kan se, at organisationer, firmaer og lobbyister har været med til at ”føde” ideen. Sæt et mærke på artiklen, hvis der er givet ”tip-honorar”, og fortæl på anden vis, hvordan forholdet mellem kilde og medie fungerer.
Vis fuldstændig åbenhed omkring de etiske rammer for huset og mediet. Link – hellere for ofte end for sjældent – til de etiske retningslinjer, og fortæl læserne, hvordan de kan klage over indhold og vinkling.
Det handler om dialog. Det handler om journalistikken version 3.0, hvor både den enkelte medarbejder og udgiveren tager den rolle på sig, at i den yderste konsekvens »holder I menneskeskæbner i jeres hænder«, som mediepolitisk ordfører for Liberal Alliance Mette Bock sagde i programmet ’Presselogen’ søndag den 4. maj.
Og så ville det være et fremskridt, hvis alle mediehusene etablerede en whistleblower-funktion i stil med den, som Egmont-koncernen har. Her kan man – om nødvendigt anonymt – påpege og anmelde forhold på arbejdspladsen, som man ikke kan/tør/vil tage med sin direkte chef.
Til allersidst: Hvis man som DJ-medlem er kommet ud, hvor man ikke synes, man kan bunde hverken etisk eller moralsk, så kan man naturligvis altid benytte sit forbund. Vi har også en rolle at spille og et ansvar at leve op til. Det gør vi mere end gerne for dansk journalistik.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen