Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:07 21.09.2021 Sebastian Goos

Ny iPhone-opdatering bekymrer annoncører

Hvis man ejer en iPhone eller et andet produkt fra virksomheden Apple, er der opdateringer på vej.

Det nye styresystem hedder iOS 15, og Apple har introduceret en række tiltag for at forbedre brugernes privatliv.

Det vækker bekymring hos enkelte annoncører og markedsføringsvirksomheder, skriver for eksempel Adweek og Techcrunch.

Helt kort fortalt skyldes det, at Apple fjerner en række af de eftertragtede brugerdata, som annoncører blandt andet henter fra markedsføring via emails.

Det betyder for eksempel, at brugerens IP-adresse skjules, så annoncørerne får sværere ved at målrette annoncer til brugere, der åbner mediers nyhedsbreve.

Derudover skriver for eksempel MailChimp, som leverer skabeloner til nyhedsbreve til medier, at ændringerne kan påvirke statistikken på for eksempel åbninger af nyhedsbreve, så tallene bliver mindre retvisende.

SENESTE NYT

Flere nyheder