Den kommende opdatering af Apple's styresystem indeholder en feature, som gør det mere overskueligt at holde styr på alle ens iPad-publikationer. Og fra flere sider er man begejstret.
Der er tale om en helt ny applikation kaldet "The Newsstand", som fungerer som en slags central hub for alverdens avis- og magasin-abonnementer man har hentet ned til sin iPad.
I stedet for at skulle søge på alle titler, så kan man nu stille alle sine magasiner og aviser nyedelig og overskueligt op på den nye "avishylde", fortæller Macgasm.
Samtidig sker der automatisk en opdatering af forsiderne på de iPad-magasiner og aviser, man har tegnet abonnement på. De bliver således downloaded i baggrunden, så snart de udgives.
Ifølge the Guardian har det da også masser af positive konsekvenser for forlag og avisudgivere. Ikke mindst fordi det bare bliver meget nemmere for brugere at få overblik og anvende deres indkøbte udgivelser til iPad.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.