search

Ny hård linje for skjult reklame i blogs

Det var skjult reklame, da Arla sendte produkter til en blogger - selv om firmaet skrev, at det ikke var et krav, at bloggeren skulle omtale det. Det har forbrugerombudsmanden slået fast i en afgørelse, som ifølge en ekspert lægger en ny hård linje

Forbrugerombudsmanden har med en ny afgørelse sat tærsklen meget lavt for, hvad man betragter som skjult reklame i bloguniverset.

Det vurderer underviser i mediejura på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Peter Lind Nielsen.

»Det er en hård linje. Det er i hvert fald svært for mig at se, hvad man kan skrive, hvis det ikke er ok i det konkrete tilfælde,« siger han.

I går kritiserede forbrugerombudsmand Henrik Øe Arla i en sag, hvor de sendte deres nye produkt Bubble Latte til en blogger.

”Det er alvorligt, når Arla får bloggeren til at omtale det nye produkt, uden at det står helt klart for læserne, at der er tale om en reklame. Det er vildledende, fordi læserne kan få det indtryk, at bloggeren gør det helt frivilligt,” siger Henrik Øe i en pressemeddelelse.

Arla: Intet krav!

Sagen startede med, at Arla henvendte sig til bloggeren med et tilbud om at sende hende det omtalte produkt:

”Hvis du takker ja, skal du se det som en gave fra Arla. Du er velkommen til at tage billeder af produkterne og lægge dem på din Instagram-konto eller blog, men det er intet krav!” stod der blandt andet i henvendelsen.

Bloggeren skrev tilbage, at hun gerne ville blogge om det, og i selve blogindlægget skrev hun også, at hun havde fået en pakke fra Arla.

For at der kan være tale om skjult reklame, skal der være en aftale om at omtale produktet, og det skal ikke kunne identificeres som en reklame. Uanset at Arla understregede, at det ikke var et krav at skrive om produktet, og bloggeren skriver, at hun fik det i en pakke fra Arla, så mener forbrugerombudsmanden, at det er skjult reklame.

Skal kalde det sponsoreret indlæg

Det lægger en ny skarp linje for, hvad der er skjult reklame, siger Peter Lind Nielsen.

»Grunden til, at firmaer sender produkter, er at de gerne vil have omtale. Der kan være en implicit aftale om, at hvis man ikke omtaler et tilsendt produkt, så får man ikke tilsendt mere. Det kan også skabe en form for afhængighedsforhold, hvis der er tale om dyrere produkter som tøj, men det har jeg svært ved at se, når det gælder små vareprøver som i dette tilfælde,« siger Peter Lind Nielsen og tilføjer:

»Han (Forbrugerombudsmanden, red.) har i hvert fald sænket kravet for, hvornår man kan sige, at der er en aftale. Man skal tilsyneladende også skrive, at det er et sponsoreret indlæg eller en reklame. Min datter på tolv siger, at hun godt kan gennemskue, at der er tale om et sponsoreret produkt, når bloggeren skriver, at hun har fået det i en pakke, men det lever ikke op til identifikationskravet,« siger Peter Lind Nielsen.

Han gætter på, at sagen kan få konsekvenser for, hvad bloggere vil skrive om i fremtiden:

»Med denne her afgørelse ville jeg som firma passe på med at sende vareprøver til bloggere uden at understrege, at der i en eventuel omtale skal stå, at den er sponsoreret. Det kunne man godt forestille sig, at der ikke er så mange bloggere, der har lyst til,« siger Peter Lind Nielsen.

Kommentarer
2
Marie Irgens
11.12.14 15:25
interessante perspektiver.
interessante perspektiver. Kan en boganmelder heller ikke bringe en anmeldelse af en bog uden at skrive ' sponsoreret' - eller skal forlagene til at kræve anmeldereksemplarerne returneret efter endt læsning?
Fremhævet af Journalisten
Torben Wilhelmsen
16.12.14 21:17
»[…] Min datter på tolv siger
»[…] Min datter på tolv siger, at hun godt kan gennemskue, at der er tale om et sponsoreret produkt, når bloggeren skriver, at hun har fået det i en pakke, men det lever ikke op til identifikationskravet.«
Siger underviser i mediejura Peter Lind Nielsen og sænker dermed kravene til dokumentation for et udsagn.
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen