Kaare Gotfredsen fra Danske Kommuner får årets Bordingpris for en artikelserie på ti kapitler om en irakisk flygtning. Dermed belønnes fortællende journalistik på ny.

Først gik lokaljournalisternes FLiD-pris til Anne Nielsen for hendes 13 siders artikelserie om en sent udviklet dreng på Møn. Så fik Poul Høi årets Cavlingpris for sine fortællinger fra USA, og nu går fagbladenes mest fornemme pris, Bordingprisen, til Kaare Gotfredsen fra "Danske Kommuner" for en serial narrative om en irakisk flygtnings møde med det danske samfund.

Det ligner en tendens. Nærværende, personlige fortællinger belønnes.

"Jeg tror, man har savnet de fortællende historier i den danske presse. Historier, der siger én noget som menneske," siger Kaare Gotfredsen.

Med sine ti kapitler om den 39-årige irakiske flygtning Bashir Athab Takis liv har Kaare Gotfredsen vendt op og ned på den gængse nyhedsartikel. Historierne er en fortløbende skildring af Bashirs gradvise indslusning i det danske samfund. Som en flue på væggen er Kaare Gotfredsen for eksempel med Bashir med til det første møde på Gentofte Kommunes integrationskontor, til undervisning i sprogcenteret, og den dag han bliver genforenet med sin kone og tre børn efter næsten to års adskillelse.

Føljetonen er skrevet med brug af skønlitterære virkemidler som aktiv nutid, dialog og detaljerede beskrivelser af steder og handlinger. Hver hi-storie folder sig ud over 4-6 sider og er ledsaget af sort/hvide reportagefotos af Casper Dalhoff.

I alt er det blevet til mere end 40 sider i "Danske Kommuner".

Amerikansk inspiration
Kaare Gotfredsen forklarer, at han fik ideen til serien og formen, da han i maj sidste år var på DJE-kurset 'Skribentens værksted' i Florida. Her mødte han to af de amerikanske mestre i serial narrative-genren, Thomas French og Roy Peter Clark, og de gav ham inspiration til at fortælle historien om, hvordan det er at komme til Danmark som flygtning.

Ifølge Kaare Gotfredsen er en serial narrative en stærk modpol til den klassiske nyhedsartikel, fordi læseren efterhånden kommer så tæt på historiens hovedperson, at man begynder at spekulere over, hvordan historien mon vil ende.

"Når man skriver om fraværet på sprogskolerne eller problemerne med at finde en bolig, omtaler man normalt flygtninge som gruppe. Men følger man en enkelt person, stiger identifikationen så meget, at læserne selv placerer sig i hans sted. Det kan man ikke i ret mange andre journalistiske genrer," siger Kaare Gotfredsen, der har fået mange positive tilbagemeldinger fra læserne.

Efter en artikel, hvor Bashir overvejede at købe nye møbler, ringede en medarbejder i en kommune for eksempel til redaktionen for at tilbyde ham en sofa.

Kaare Gotfredsen fortæller, at noget af det sværeste ved at skrive artikelserien var at ramme den samme stemning i alle kapitlerne. Men også her brugte han et råd fra Roy Peter Clark – nemlig at lytte til den samme slags musik for at komme i den rette stemning. I Kaare Gotfredsens tilfælde faldt valget på et remix af Depeche Modes sang, Useless.

BORDING 2002
– Kaare Gotfredsen fik prisen overrakt på Københavns Rådhus den 4. juni.

– Udover Bordingprisen var der plakette og hæder til:

Anette Marcher, Morten Bonde Pedersen, Leif Carlsen og Flemming Jørgensen fra Ingeniøren for deres dækning af gidseldramaet i Bangladesh og til Peter Rasmussen fra Fagbladet for en artikelserie om Stilladskrigen i Århus.

– ANDERS BORDING PRISEN uddeles primært for en redaktionel indsats – en bemærkelsesværdig journalistisk præstation inden for fagets discipliner.

Prisen kan gives til et fagblad, et tidsskrift, et specialmagasin eller en person, der på en iøjnefaldende måde har bidraget til højnelse af fagpressens omdømme.