Ny håndbog: Journalister bør ringe til flere minoriteter

”Hvis man vil højne kvaliteten af sin journalistik, så anbefaler vi, at man arbejder med repræsentation,” lyder det fra forfatter bag den nye håndbog 'Fem tilgange til repræsentationsarbejde'

Hen over de seneste to år har organisationen Pluralisterne besøgt medier fra ind- og udland i et forsøg på at afdække, hvordan man gennem kildevalg og vinkling kan være med til at fremme en større diversitet i det danske mediebillede.

Resultatet er håndbogen ‘Fem tilgange til repræsentationsarbejde‘, som præsenterer fem anbefalinger til, hvordan journalister kan arbejde med at udvide sit kildevalg og ifølge en af penneførerne på bogen, Mette Mut Andreasen, blive bedre journalister:

”Journalistik handler blandt andet om at afspejle samfundet, som det ser ud. Journalister arbejder i dag under et enormt tidspres, og det kan føre til, at man tager de mere medievante kilder, som man kender og ved kan levere. Men hvis man for alvor vil afspejle virkeligheden, bliver man nødt til at sikre en bedre repræsentation i sit kildevalg.”

”Hvis man vil højne kvaliteten af sin journalistik, så anbefaler vi, at man arbejder med repræsentation,” siger hun.

Start med at tælle  

Håndbogen, som blandt andet er blevet til med støtte fra Dansk Journalistforbund, anbefaler først og fremmest journalister og medier at føre statistik over de kilder, der optræder i artikler og indslag.

Mette Mut Andreasen, som står bag bogen sammen med Silja Thøgersen og Astrid Dynesen, peger på, at journalister nemt overser nye historier og anderledes vinkler, hvis man hviler på rutinerne og vælger de samme ekspertkilder.

”Mange tror, at de har godt fat i repræsentationen, men når man tæller sine kilder, så får man tit øje på en skæv sammensætning. Det er det første skridt i arbejdet. Det er et godt værktøj til at danne et overblik over, hvilken type af kilder man bruger. Og på et højere niveau kan det være grundlag for et strategisk arbejde med repræsentation på hele mediet eller de enkelte redaktioner,” siger Mette Mut Andreasen.

Hun anerkender, at det kan være grænseoverskridende eksempelvis at spørge en kilde om alder eller handicap. Derfor er det overordnede råd til journalister og medier fra Mette Mut Andreasen, at tælle på de parametre, man kan overskue.

Efterlys nye eksperter og drop konfliktvinkling

Ligesom guiden ’Bedre dækning af MeToo og sexisme’, som udkom i sensommeren, så er en af de fem tilgange i håndbogen, at journalister bør undgå konfliktoptrappende journalistik og bevæge sig ned ad konflikttrappen. Hvis man fravælger konfliktvinklen, så kan man få flere kilder ombord, hedder det fra Mette Mut Andreasen:

”Mange især kvinder og andre minoriserede kilder har ikke lyst til at deltage, hvis de skal indgå i en konflikthistorie. Man lukker adgangen for en masse kilder, hvis man holder fast i konfliktvinklen, fordi efterreaktionerne i form af digital chikane ofte kan være voldsomme. Der vil selvfølgelig være historier, der kræver en konfliktvinkel, men de vil være færre end mange journalister er opdraget til.”

Ifølge håndbogen står det værst til med repræsentationen blandt ekspertkilder. Langt hovedparten er hvide mænd, fremgår det.

Brugen af kvindelige ekspertkilder er ifølge undersøgelsen ‘Ligestilling i nyhedsmedierne. Who Makes The News? 2020’ faldende. Sidste år var 25 procent af eksperterne i danske nyhedsmedier kvinder. I 2015 lå tallet på 38 procent.

Derfor anbefaler Mette Mut Andreasen og Pluralisterne, at journalister direkte efterlyser ’minoriserede eksperter’, som det hedder i bogen, når man kontakter vidensinstitutioner for at finde kilder.

Hvordan hjælper det eksempelvis en historie om tandpleje, at en ekspertkilde har syrisk baggrund, hvis jeg skal vide noget om paradentose?

”Alle ekspertkilder er også mennesker med erfaringer og positioner i forhold til deres identitet og det samfund, de lever i. Det kan være en fordel at bruge nye kilder, som ikke har siddet og sagt det samme mange gang før. Vi ser, at de kan tilføje noget nyt, som kan få samtalen og historierne til at gå i en anden retning,” fortæller Mette Mut Andreasen.

Betragt det som en investering

Samtidig med at håndbogen byder på konkrete tiltag til, hvordan man kan skabe et mere inkluderende mediebillede gennem vinkling og statistik, så giver Pluralisterne også anbefalinger til, hvordan medier kan undgå at gengive stereotype repræsentationer, når historier skal billeddækkes.

Bogen fremhæver blandt andet et eksempel fra TV Avisen, som i juni bragte en grafik med kvinde i niqab som illustration til en historie om, at regeringen vil have flere indvandrerkvinder i job.

Mette Mut Andreasen peger i den forbindelse på, at journalister også kan gøre en indsats, når de illustrerer nyhedshistorier med arkivfotos:

”Ved at bruge minoritetspersoner i sit billedvalg, så præsenterer man verden, som den ser ud. Der er også læger, som ikke er hvide mænd. Hvis du afspejler verden, så må du også vise, at læger kan se ud på mange forskellige måder,” siger hun.

Ifølge bogen er det en del af journalisters arbejde og ansvar at finde og fastholde nye kilder, og at kildeforholdet med minoritetskilder eller folk fra underrepræsenterede grupper kan kræve en særlig indsats.

Men det er ifølge Mette Mut Andreasen en god investering for både medier og journalister at lægge ekstra kræfter i, når der skal opdyrkes nye kilder:

”Hvis man gerne vil lave god journalistik, som dækker verden som den er, så kan jeg ikke se nogen grund til ikke at arbejde med repræsentationsarbejde. Vi hører tit, at medier siger, at det tager lang tid at finde nye kilder, men man må betragte det som en investering i mediet og journalisternes arbejde. En investering i kvaliteten af journalistikken, men også i at forblive relevant for nye målgrupper,” afslutter Mette Mut Andreasen.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage
chevron_left
chevron_right