Efter pres fra medieverdenen har det grønlandske landsting udsat vedtagelsen af en ny medieansvarslov.

Lovforslaget indebærer i sin nuværende udformning, at der åbnes op for politisk indblanding i pressenævnet. Landstyret vil fremover således egenhændigt kunne udpege formanden, der ikke nødvendigvis skal være jurist. Ifølge lovforslaget er det tilstrækkeligt, at formanden har et indgående kendskab til grønlandske forhold.

Den grønlandske presseforening Tusagassiortut Peqautigiiffiat har fra starten protesteret mod lovforslaget, fordi en politisk udpegelse, der ligger for tæt på magthaverne, bryder med principperne i pressenævnets arbejde. Et synspunkt, der fik opbakning af 400 journalister på delegeretmødet i Dansk Journalistforbund for nylig.

"Delegeretmødet ønsker en bevarelse af det eksisterende system, hvor armlængdeprincippet fastholdes og man fortsætter med at udpege en juridisk sagkyndig person som formand.

En sådan vil kunne være med til at bevare troværdigheden i afgørelserne i det grønlandske pressenævn", hedder det blandt i udtalelsen fra Dansk Journalistforbund.

Det grønlandske pressenævn blev etableret i 1996 og har siden haft landsdommeren i Grønland som formand.

Om de grønlandske landstingspolitikere i sidste ende tager kritikken til sig, afgøres på landstingets efterårssamling. I mellem tiden er lovforslaget om den ny medieansvarslov sparket til hjørne i kulturudvalget.