Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
09:01 01.06.2023 Jakob Albrecht

Ny forsikring skal beskytte journalister mod SLAPP

Det internationale samarbejde af undersøgende journalister OCCRP står bag en ny forsikringsordning, der skal hjælpe journalister, så de kan undgå at blive ramt af såkaldte SLAPP-stævninger.

Det skriver Journalisten.se.

SLAPP står for ”Strategic lawsuits against public participation”, og det er juridiske benspænd, der skal lukke ned for offentlige debatter ved at stævne medier og journalister.

Den nye ordning hedder Reporters Shield og er et medlemskab, hvor man søger om optagelse.

Kravene for medlemskab er blandt andre åbenhed og journalistisk uafhængighed.

I forsikringsprogrammet indgår træning fra advokater i, hvordan man bliver så ”juridisk skudsikker” som muligt, og der er desuden adgang til økonomisk støtte i tilfælde af en retssag.

Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP) er et internationalt netværk af journalister, der afdækker kriminalitet og korruption – blandt andet Panama Papers.

SENESTE NYT

Flere nyheder