search

NY EFTERLØN KAN KOSTE 400.000 KRONER

Med den nye efterløn kan en fyreseddel blive en økonomisk katastrofe for ældre medarbejdere. A-kassens delegeretmøde opfordrer Folketinget til at gribe ind over for virksomhederne.
Med den nye efterløn kan en fyreseddel blive en økonomisk katastrofe for ældre medarbejdere. A-kassens delegeretmøde opfordrer Folketinget til at gribe ind over for virksomhederne.


Samme døgn som Folketinget vedtog den nye efterløn, fik Tommy Troelsen, Poul Erik Andersson og Hans Grønfeldt besked om, at tv-sporten i Danmarks Radio ikke længere har brug for dem. Selv om de alle er omkring de 60 år, kan de ikke sætte deres lid til, at efterlønnen vil sikre dem en økonomisk god start på alderdom.
»De har alle tre været mange år på arbejdspladser, hvor der betales pensionsbidrag. Konsekvensen er, at de bliver kraftig modregnet i efterlønnen, selv om pensionen ikke kommer til udbetaling,« sagde Christian Kierkegaard i sin formandsberetning på A-kassens delegeretmøde i Fredericia.
A-kassen har beregnet, at en af de tre fyrede vil blive modregnet med 80.000 kroner om året, indtil han går på folkepension som 65 -årig.
»Reformen koster medlemmet 400.000 kroner. Og så har jeg slet ikke indregnet værdien af, at han kun kan få efterløn i fem år mod syv år i dag,« sagde Christian Kierkegaard og konkluderede, at efterlønnen ikke længere kan bruges, når ledelsen vil have en medarbejder til at fratræde tidligt.
»Jeg kan tilføje, at det er mere almindeligt, at en ledelse vil af med en ældre medarbejder, end at ledelser forsøger at holde på dem. Det gælder også en halvoffentlig virksomhed som Danmarks Radio,« sagde Christian Kierkegaard og lovede, at A-kassen og Dansk Journalistforbund vil samle flere eksempler på, at reformen af efterlønnen virker stik imod sin hensigt om at få ældre til at blive i arbejde.
»Vi vil forsøge at påvirke politikerne til at ændre på urimelighederne, selv om det bliver svært, når en lov bygger på et forlig mellem en række partier,« erkendte Christian Kierkegaard.
Over 1.000 af A-kassens 8.000 medlemmer deltog i de informationsmøder, A-kassen holdt om den nye efterløn tidligere på året.
»Møderne havde den ekstra gevinst, at flere af vores kolleger blev inspireret til at skrive om urimelighederne. Disse skriverier var med til at få ændret den endelige lov på en række punkter, blandt andet blev den endelige frist for til- og afmelding udskudt til udgangen af september i år,« sagde formanden til de 67 delegerede.

Udrensning af ældre
Reformen gør reglerne mere fleksible for de, der gerne vil arbejde ved siden af efterlønnen, da begrænsningen på 200 timer om året forsvinder. Men det fik også Christian Kierkegaard til at advare politikerne på Christiansborg.
»Vi ser allerede mange arbejdsgivere, som misbruger den regel. De sender ældre medarbejdere på efterløn, hvorefter de knytter dem til sig på løsere vilkår. Det er en god ordning, hvis den indføres frivilligt, men vores erfaring viser, at det ofte sker med truslen om fyring hængende over hovedet,« sagde Christian Kierkegaard.

Støtte til ældre
Delegeretmødet var enig i, at det altid går ud over den svage part – i dette tilfælde ældre på vej på efterløn – mens arbejdsgiverne slipper fri, når politikerne vedtager et indgreb på arbejdsmarkedet.
Derfor bakkede forsamlingen op om en udtalelse til arbejdsminister Ove Hygum, til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg og til arbejdsgiverne på medieområdet. I udtalelsen hedder det blandt andet:
»Journalisternes Arbejdsløshedskasse har inden for det seneste år oplevet, at en række mediearbejdsgivere som led i sparerunder og ændret profilering har valgt at skille sig af med ældre medarbejdere. Det er udtryk for en uanstændig personalepolitik (…) Det er et paradoks, at denne udrensning af ældre sker samtidig med, at politikerne taler om behovet for, at ældre bliver længere på arbejdsmarkedet. Vi opfordrer arbejdsministeren og Folketinget til at finde nye løsninger, der får virksomhederne til at beholde ældre medarbejdere.«
I de seneste år er beskæftigelsen vokset kraftigt inden for Journalistforbundets og dermed A-kassens organisationsområde. Men mange job bliver besat med ansøgere fra andre fag, som så bliver medlemmer af A-kassen og DJ. Derfor er antallet af ledige medlemmer af A-kassen kun faldet svagt. Over 500 medlemmer er således berørt af arbejdsløshed.
»Vi skal forsøge at få arbejdsgiverne til at ændre holdning, så de ikke på forhånd afskriver en ansøger, fordi han er arbejdsløs,« sagde Christian Kierkegaard.
Uffe Gardel fra Kreds 1 ser også holdningen blandt arbejdsgiverne som et problem, men det er også forbundets ansvar, at der bliver ansat flere ledige.
»Heldigvis har vi mulighed for at stille krav om vikardækning, jobrotation og jobtræningsprojekter, når vi skal forhandle overenskomst,« sagde Uffe Gardel.
De krav advarede Thomas Szlavik fra Kreds 1 imod.
»Det vil ikke være til vores fordel, men vil føre til færre fastansatte og flere korttidsansatte. Så skaber vi et vikarproletariat, som aldrig får et fast arbejde,« sagde han.
Formanden fulgte op.
»Når vi til næste år skal forberede et oplæg til en ny overenskomst, vil vi lægge et solidarisk element ind i det. Men vi ved ikke præcist, hvordan vi bærer os ad. Indlæggene fra Uffe og Thomas viser, at det bliver svært,« konkluderede Christian Kierkegaard.
Hvert år overgår fem-seks arbejdsløse medlemmer af A-kassen fra dagpenge til kontanthjælp.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen