Ny dom: Medier skal fjerne ulovlige kommentarer straks

En ny dom ved Menneskerettighedsdomstolen gør medierne ansvarlige for ytringer i deres kommentarfelter på nettet, hvis de ikke fjerner dem i en fart. Et nederlag for pressefriheden og den fri debat, mener Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia

En ny dom fra Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg kan få vidtrækkende konsekvenser for danske og udenlandske medier.

Herhjemme er det i dag juridisk usikkert, i hvilket omfang medierne er ansvarlige for ulovlige ytringer fra brugerne i kommentarfelterne på nettet.

Men dommen fra Menneskerettighedsdomstolen slår fast, at store kommercielle medier har pligt til – af egen drift – at slette klart ulovlige ytringer ”uden forsinkelse”, som der står i dommen.  

Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia, mener, at dommen er problematisk for pressefriheden og den fri debat på internettet.

”Det er en stærkt uheldig dom for pressefriheden og en sejr for krænkelseskulturen, hvis forkæmpere nu kan gå på jagt i kommentarerne på alverdens kommercielle websites og håbe på at få dømt det relevante medie,” skriver Jacob Mchangama på sin facebookprofil og tilføjer:

”Hvorvidt man kan bruge dommen til at få Ekstra Bladet dømt for injurier som følge af kommentarer på Nationen, tør jeg ikke uden videre spå om. Men hvis jeg var Poul Madsen, ville jeg nok sidde lidt mere uroligt på mit kontor.”

Ikke nok at slette kommentarer efter opfordring

Han finder dommen stærkt problematisk, selv om han understreger, at dens potentielle rækkevidde i en dansk kontekst fortsat er usikker.

»Det åbner reelt for, at folk nu kan gå ind anonymt og skrive groft krænkende ting om sig selv, og så derefter lægge sag an mod mediet, hvis kommentaren ikke bliver fjernet straks,« siger Jacob Mchangama til Journalisten.

Dommen handler om en sag fra Estland, hvor medieudbyderen Delfi var blevet idømt en bøde, fordi et af dets nyhedssites under en artikel om et færgeselskab havde haft grove kommentarer fra brugerne, hvoraf nogle også indirekte opfordrede til vold imod ejeren af færgeselskabet.

Sitet havde ellers en funktion, der automatisk skulle fjerne grove kommentarer, og brugerne kunne ligeledes anmelde anstødelige kommentarer til sitet.

Alligevel slap enkelte kommentarer altså igennem og fik lov at stå i seks uger, før de blev fjernet på opfordring af færgeselskabets advokater. Men det var altså ikke nok for hverken den estiske højesteret eller Menneskerettighedsdomstolen, som begge slår fast, at sitet af egen drift bør fjerne ”klart ulovlige” kommentarer ”uden forsinkelse”.

En gave til autoritære regimer

Når det gælder pressefriheden, så er dommen særligt problematisk i en international kontekst, påpeger Jacob Mchangama.

»Denne dom er også en gave til magthaverne i lande, hvor pressefriheden står svagt. Her vil en præsident kunne indskrænke pressefriheden endnu mere og bruge det til at lukke munden på regeringskritiske medier ved at skyde på budbringeren og ikke afsenderen af diverse ytringer,« siger Jacob Mchangama.

Herhjemme er han nervøs for, at dommen i værste fald kan føre til omfattende censur af brugerkommentarer på nettet, eller at de helt forsvinder.

Det vil ifølge ham underminere et af internettets store fordele, nemlig den almindelige borgers direkte og umiddelbare adgang til at tilkendegive sine holdninger uden filter eller redigering.  

»Den sikre løsning for medierne vil være helt at droppe at have kommentarfelter på nettet eller at slette kommentarer, man ellers synes var i orden, fordi man vil være på den absolut sikre side af, om noget er tilstrækkeligt lødigt,« siger Jacob Mchangama.

»Det er mange underlødige kommentarer på internettet. Men når det bliver et juridisk spørgsmål, og vi går væk fra den nuværende selvjustits med mediernes egen vurdering af, hvor stregen skal strækkes, og hvor der er forskel på Politiken og Nationen på Ekstra Bladet, så bliver det problematisk. Det opfordrer medierne til at indføre langt mere selvcensur af frygt for at blive holdt ansvarlig,« siger Jacob Mchangama.