Peter Wivels afløser på posten som ansvarshavende chefredaktør på Berlingske Tidende bliver indtil videre 41-årige Søren Østergaard Sørensen. Han er konstitueret på posten og ønsker ikke at komme i betragtning ved en varig besættelse af stillingen.
Søren Østergaard Sørensen er medlem af Berlingske Tidendes direktion og blev tidligere på året leder af Berlingske Cross Media.
Efter en periode med danskstudier blev Søren Østergaard Sørensen uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 1989 med speciale i blandt andet internationale forhold.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.