Mads Emil Sejrbo Lidegaard tiltræder som ny chef for DR Analyse.
Det skriver DR i en pressemeddelelse.
Mads Emil Sejrbo Lidegaard kommer fra en stilling som digital chef på Kristeligt Dagblad og er tidligere udviklingschef for avisen.dk.
Hos DR Analyse skal den nytiltrådte chef lede DR’s medieanalytikere og være med til at sætte retningen for DR.
”DR skal samle danskerne om det vigtige. Derfor er det helt afgørende, at DR gennem data- og analysearbejde kan omsætte viden om danskernes medievaner til strategiske initiativer, så DR også i fremtiden kan lave verdens bedste public service-indhold. Den opgave er forankret i DR Analyse,” skriver DR.
Mads Emil Sejrbo Lidegaard tiltræder medio september.