JOURNALISTEN har modtaget endnu en regnskabsbog fra billedbureauet Nordfoto. Den viser, at der heller ikke blev betalt honorarer til alle fotografer for billeder, som blev bragt i Berlingskes aviser i begyndelsen af 90erne.

"Sorte Bog"
Titlen på den bog som JOURNALISTEN modtog med posten i slutningen af januar rummer sin egen symbolik.

Sagen om skyggeregnskabet, der blev ført af billedbureauet Nordfoto for små 15 år siden, er tung. For nylig blev sagens akter dog arkiveret, da Det Berlingske Hus og Dansk Journalistforbund (DJ) indgik forlig. Berlingske har betalt 225.000 kroner til DJ, og så var den historie begravet. Troede vi her på redaktionen.

Men endnu et sort kapitel må tilføjes.

Der er nemlig flere regnskabsbøger end de to, som JOURNALISTEN tidligere har omtalt. Scanpix Nordfoto, som bureauet hedder i dag, har afvist, at der fandtes flere bøger. "Jeg tror ikke på, at de findes," sagde bureauets direktør, Niels Hjerrild, i JOURNALISTEN nr. 7/2002.

Men fagbladets kilder har stædigt fastholdt, at der var flere.

En kilde, som vil være anonym, har oplyst, at der findes seks bøger i alt. Mens den tidligere bureauchef for Nordfoto, Karsten Lindhardt, kan huske, at der var "seks-syv stykker".

Der er i hvert fald en tredje bog – den sorte.

581 billeder i den sorte bog er formentlig ikke blevet afregnet. Flere hundrede fotografer fik sandsynligvis ikke honorar for disse billeder, som blev bragt i Berlingskes medier: Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen mellem 1. november 1991 og 31. december 92. Den sorte bog fortsætter præcis der, hvor den blå bog slutter. Dermed har Nordfoto videreført skyggeregnskabet et år mere end først antaget.

Ligesom i de to andre bøger – den røde og den blå – er der poster, som er streget over, og som formodentlig er afregnet med fotograferne. Det drejer sig om 362 billeder.

Scanpix Nordfotos direktør Niels Hjerrild, tager det pænt, da JOURNALISTEN ringer.

"Er det rigtigt, det lyder da spændende," siger han og henviser til underdirektør i Det Berlingske Officin, Henning Læssøe.

 

Praksis var ikke praksis
Henning Læssøe vil ikke kommentere den sorte bog, før Det Berlingske Hus har haft mulighed for at studere bogen nærmere. Men han "føler ingen trang til at indlede nye forhandlinger" med DJ. Heller ikke selv om omfanget af manglende betalinger er vokset.

Det Berlingske Hus anerkender nemlig ikke, at der er tale om et skyggeregnskab. Huset mener, at bøgerne blot var en registrering af billeder, som Nordfoto havde ophavsretten til og altså ikke tyveri af fotografernes provision.
Men der er svagheder i Berlingskes forklaring.

I forrige nummer af JOURNALISTEN henviser Henning Læssøe til, at Det Berlingske Hus ikke betalte for genbrug af billeder i 80erne og begyndelsen af 90erne. Alle fotografer burde have vidst, at sådan var "praksis", forklarede Henning Læssøe.

Men "praksis" var ikke praksis, ifølge DJ og flere fotografer, som JOURNALISTEN har talt med.

"Enten så udtaler Henning Læssøe sig om noget, han ikke ved noget om, eller også taler han mod bedre vidende," siger pressefotograf Hans Otto, som har to billeder registreret i skyggeregnskabet.

"Det kalder jeg tyveri. Jeg har altid gjort det klart over for Det Berlingske Hus og alle andre, at jeg skulle have penge for arkivbilleder, der blev genbrugt. Dét var og er praksis i branchen," siger Hans Otto.

 

Fotografiloven
For at forstå fotografernes og Berlingskes argumentation er man nødt til at se på, hvordan billeder blev handlet i firserne og halvfemserne.

Genudnyttelsesretten til fotografier var dengang et fagligt stridspunkt mellem pressefotograferne i DJ og Danske Dagblades Forening (DDF) – arbejdsgiverorganisationen, som Berlingske er medlem af.

Striden handlede om retten til at videresælge arkivbilleder. Før 1981 betalte udgiverne for genbrug af arkivbilleder i henhold til Pressefotografforbundets (PF) prisliste. Da PF og DDF ikke kunne blive enige om en revideret prisliste i 1981, bortfaldt aftalen. Derefter henholdt flere udgivere – også Det Berlingske Hus – sig til, at nu blev billeder handlet på markedsvilkår og i henhold til Fotografiloven.

Ifølge den da gældende Fotografilov tilfaldt retten til alle bestilte billeder bestilleren, med mindre andet var aftalt. Udgiveren fik altså videreudnyttelsesretten, når han havde bestilt et billede hos en fotograf.

Med mindre andet er aftalt, står der i loven. Den passus gør ifølge DJ og PF hele forskellen.

PF sendte jævnligt breve ud til alle medlemmer, for eksempel i oktober 1984, hvori det blev gjort klart, at medlemmerne ikke skulle afgive deres genudnyttelsesret. Det Berlingske Hus siger, at de også sendte breve ud med deres købsbetingelser til de fotografer, som de samarbejdede med.

Men alle de mange fotografer, som JOURNALISTEN har talt med, nægter, at de afgav videreudnyttelsesretten til deres billeder.

"Det kan godt være, at nogen fotografer ikke har holdt sig til PFs retningslinier. Der er jo altid nogen, der træder ved siden af. Men Berlingske skal ikke generalisere," siger Hans Otto.

Pressefotografernes forklaring vinder støtte i en principiel dom fra Østre Landsret fra 14. juni 1984.

Retten fastslog, at fotografer skal have honorar for genbrug af arkivbilleder, og at "denne praksis (er) i overensstemmelse med den, der efterleves af de større dagblades billedbureauer". For eksempel betalte billedbureauet Polfoto for genbrug af arkivbilleder.

 

Den sorte bog
"Ukendte freelancer," står der som undertitel på den sorte bog. Det er misvisende, hvis der menes, at fotograferne var ukendte i branchen. I den sorte bog er der navne som Per Folkver, Viggo Rivad, Carsten Ingemann, Lars Krabbe,

Henrik Petit, Lars Horn, Tine Harden, Torben Stroyer og mange flere, som var velkendte i branchen.

Mange af navnene i den sorte bog var slet ikke leverandører til Nordfoto. Derfor er det sandsynligt, at "Ukendte freelancer" betyder fotografer, som ikke var regi-streret som leverandører i Nordfotos administration.

Mange af billederne er formodentlig blevet købt af Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen og derefter automatisk røget i Nordfotos arkiver – sådan var forretningsgangen nemlig dengang. Når Berlingskes aviser genbrugte disse billeder, så blev der kun betalt honorar til fotograferne, hvis de selv gjorde opmærksom på det.

Det er den forretningsgang, som bureauchef i Nordfoto fra 1991 til 2000, Karsten Lindhardt, har kaldt snyd.

"Når fotograferne havde billeder i arkivet hos bureauet, så skulle de selvfølgelig have penge, når Nordfoto solgte deres billeder," siger Karsten Lindhardt.

Karsten Lindhardt har tidligere sagt til JOURNALISTEN, at han stoppede for snyderiet nogle måneder efter sin tiltrædelse.

Men den sorte bog går helt frem til 31. december 1992.

"Det forstår jeg ikke. Jeg havde givet administrationen besked på at det skulle stoppe i efteråret 1991. Til gengæld nægter jeg at tro på, at det er fortsat op gennem halvfemserne. Hele admini-strationen blev lagt over på EDB i 92-93, og gav langt bedre styr på forretningen," siger Karsten Lindhardt.

Formanden for Pressefotografforbundet, Lars Lindskov, mener, at der med den sorte bogs fremkomst er grundlag for at genoptage forhandlingerne med Det Berlingske Hus.

"Vi må starte forfra med Berlingske, for det forlig, vi har lavet, dækker jo ikke den periode, som er i den nye bog. Det er det eneste logiske træk," siger Lars Lindskov, dog med det forbehold, at han gerne selv vil se bogen først.