search

Ny blogger stiller skarpt på Facebook og Egypten

Journalisten.dk præsenterer i de kommende uger en række nye bloggere. Den første er Karen Lumholt, som er digital supernetværker og ekspert i journalisters iværksætteri. Læs hendes første blog her

Journalisten.dk præsenterer i de kommende uger en række nye bloggere. Den første er Karen Lumholt, som er digital supernetværker og ekspert i journalisters iværksætteri. Læs hendes første blog her

"Meget tyder på, at Mellemøsten år 2011 byder på den første egentlige samfundsrevolution, som er startet i cyberspace." 

Sådan lyder en af pointerne i Karen Lumholts første blogindlæg på Journalisten.dk, hvor hun sætter fokus på de sociale medier og deres rolle for demokratibevægelsen i Egypten og øvrige Mellemøsten.

Og det er også sådan, at du som læser af Journalisten.dk kommer til at møde hende fremover, for Karen Lumholt er ekspert i digital networking og vil sætte fokus på, hvordan de nye medier revolutionere hele verden.

Karen Lumholt er oprindelig uddannet lærer med linjefag i historie og religion. Siden journalist med dansk politik som speciale og i dag partner i Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation.

Hun peger blandt andet på, at ligesom Gutenberg og bogtrykkerkunsten fjernede præsternes patent på Bibelen, afskaffer webalderen nu journalisters patent på journalistik.

"Ophavsret og løn forsvinder som dug for markedskræfternes sol. Sociale medier er derfor indgangen til nyheder og stedet hvor satire, blogs og politiske events opstår mellem amatører og professionelle," erklærer hun og tilføjer. 

»Der er et kæmpe paradigmeskifte på vej. Vi må ikke være de sidste, der opdager det.«

Karen Lumholt har i øvrigt skrevet flere bøger – heriblandt: "Fra biks til business" – om at skabe vækst i sin mikrovirksomhed (2008).

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen