"Vi gider ikke talende hoveder og politikere, der får mikrofontid til at hælde gylle ud af skærmen." Sådan proklamerer redaktionschef for Ekstrabladet.tv Heine Jørgensen, der i dag springer ud som blogger på Journalisten.dk.
I sit første indlæg går han direkte i kødet på dansk web-tv, som ifølge Heine Jørgensen alt for ofte glemmer det helt centrale: Historien.
"Til alle jer, der fortsat lever inde i et tv, skulle jeg hilse fra folket. Og deres hilsen er klar: Vi gider ikke jeres tv uden historier. Vi gider ikke talende hoveder og politikere, der får mikrofontid til at hælde gylle ud af skærmen," skriver han blandt andet.
Og faste læsere af Journalisten.dk kan se frem til mere af den skuffe. For Heine lover på forhånd, at "mindst lige så fræk Ekstra Bladet er, lige så fræk vil tv-chefen selv optræde".
»Jeg vil med min blog forsøge at sparke til de myter, der findes om web-tv som noget andenrangs eller ‘bare et forsøg'. Og jeg håber, at jeg både kan inspirere andre til at gå nye veje med web-tv og selv blive inspireret til at gøre det endnu bedre,« siger han til Journalisten.dk.
Heine Jørgensen blev uddannet i 1999 og har siden arbejdet på fem forskellige arbejdspladser, hvor trykte såvel som elektroniske medier har været i fokus. Blandt andet har han været fire år på DR Nordjylland, tre år som multimediajournalist og redaktør/redaktionschef på NORDJYSKE Medier og siden efteråret 2007 ansat i gravegruppen på Ekstra Bladet, hvor han senest er blevet redaktionschef for avisens tv-afdeling.
»For mig er web-tv blot en måde at ‘fortælle' sin journalistik på. Men det er en stadig vigtigere måde at gøre det på, mener jeg.«
Heine Jørgensen undrer sig derfor over, hvor få danske journalister der viser en ægte interesse for at bruge fortælleformen:
»Det er synd – både for dem og for web-tv,« siger han.
Heine Jørgensens blog på Journalisten.dk har fået titlen 'WebSynet' – og du kan følge ham her:
2 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Frl eller ikke fræk. Hvis han kan ruske lidt op i andedammen er det da skønt.
MEN
Jeg forstår ikke, hvad han mener i sit indlæg.
Første betingelse for fornyelse, er at man ikke gør som man plejer.
Vi elsker alle WebTV, når det er lavet rigtig og godt. Det er forholdsvist nemt, at spotte dem, der bare laver det fordi de kan. Men det er også svært, som "almidelig" journalist, at skulle tænke i tv. Derfor er det letteste at kopiere det, der allerede findes. Det bliver godt med lidt alternative vinkler og provokerende opfordringer, der måske kan rykke lidt ved den tendens.