Når Dansk Journalistforbunds nye hovedbestyrelse stikker hovederne sammen på deres første møde, efter at de er valgt på delegeretmødet sidst i april, har den nuværende hovedbestyrelse allerede betænkt de nyvalgte med en konkret opgave:
Hovedbestyrelsen skal nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på Journalistens ”ejerforhold og relation til DJ”.
I den indstilling, som hovedbestyrelsen har vedtaget, hedder det blandt andet, at arbejdsgruppen skal tage stilling til, om:
”- der skal etableres en selvstændig bestyrelse
– DJ skal frigøre sig endnu mere, for eksempel i form af et tilskud til selskabet Journalisten, som herefter må klare sig selv.”
Karen Hedegaard, der var ordstyrer under behandlingen af punktet, konkluderede, at den nye hovedbestyrelse kan sammensætte en arbejdsgruppe, der kan bestå af både medlemmer af hovedbestyrelsen og fagpersoner:
»Der skal nedsættes en arbejdsgruppe, men sammensætningen fastsættes efter delegeretmødet,« sagde hun.
1,2 millioner kroner sparet
Beslutningen om at nedsætte arbejdsgruppen falder i forlængelse af, at både Organisationsgruppen og Journalisterne i Dansk Journalistforbund har kritiseret den nuværende hovedbestyrelse, der også er bladbestyrelse for Journalisten.
»Det kan ikke nytte noget, at man tager et par sider på Journalisten, når forbundet mangler penge. Det er ikke i orden,« lød det fra Jørn Albertus, formand for Organisationsgruppen.
Baggrunden for den kritik er blandt andet, at hovedbestyrelsen i perioden fra 2012-2015 samlet har skåret otte numre af Journalisten væk, hvilket har udløst en samlet besparelse på tryk og distribution på godt 1,2 millioner kroner.
Du kan læse om den første sparerunde her. Og den anden her.
Ud af besparelsen på godt 1,2 millioner kroner har Journalisten i 2012 fået et engangsbeløb på 250.000 kroner til digital udvikling.
Fra 2015 får Journalisten et årligt beløb på 75.000 kroner til digital udvikling.
Ny bestyrelse?
Organisationsgruppen og Journalisterne ønsker en anden bladbestyrelse end den nuværende, der er lig med den valgte hovedbestyrelse.
»Dansk Journalistforbund bør være et forbillede for andre fagforeninger ved at sikre sit medlemsblad, Journalisten, mest mulig redaktionel uafhængighed til glæde for medlemmerne. Derfor skal det have en selvstændig bladbestyrelse i stedet for hovedbestyrelsen,« har Organisationsgruppen udtalt.
Formanden for interesseforeningen Journalisterne, Rasmus Mark Pedersen, udtalte opfølgende, at den journalistik, der laves i Journalisten, skal »så langt væk fra politikere og magthavere som overhovedet muligt«.
Journalisten har via email interviewet Rasmus Mark Pedersen om nedsættelsen af arbejdsgruppen.
Han er på den ene side skeptisk:
"Arbejdsgruppen er jo bare en måde at sende beslutningen til hjørne, så man kan brygge over det i endnu to år,” skriver han og udtrykker forhåbning om, at gruppen når frem til en løsning, der støtter de oprindelige tanker: ”Mit mål er bare det samme: Større uafhængighed for Journalisten."
På den anden side ser han en fordel i, at hovedbestyrelsen selv skal modne forslaget om en ny form for bladbestyrelse, der ikke er lig hovedbestyrelsen.
"For hvis de bliver trygge, så kan de slippe tøjlerne, så den politiske styring af Journalisten bliver mindre."
Imod ny bestyrelse
Hovedbestyrelsesmedlem Villy Dall har tidligere udtalt, at han er imod, at hovedbestyrelsen afgiver indflydelsen over en så stor udgiftspost som Journalisten. Han foreslår i stedet et repræsentantskab, som skal sparre med Journalistens redaktør.
»For min skyld kunne man godt lave et repræsentantskab, som er særligt for Journalisten, men ikke nogen, som skal have magt over bladets økonomi eller for den sags skyld over indholdet,« har Villy Dall udtalt.
9 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Kære Lars og Maria
I skal begge have tak for oplysende svar. Jeg kender ikke den daglige forbundsledelse, forretningsudvalg eller hovedbestyrelse, og jeg er også helt sikker på, at de ikke kender mig eller de mange andre menige medlemmer, som kunne have mod på at gøre en indsats; for eksempel indenfor et felt, som har deres særlige faglige interesse.
Jeg vil i den forbindelse gerne opfordre ledelse, udvalg og bestyrelse til at sætte de små grå i svingninger i forhold til at sikre, at menige medlemmers mod på at søge direkte indflydelse i konkrete sager - som den vi diskuterer i denne tråd - ikke bliver vendt til mismod.
Jeg synes bestemt, det er positivt at opleve, at I læser indlæg, og at det er muligt at skrive sit navn på en tavle, hvis man er deltager på et delegeretmøde, er da et initiativ, som er værd at anerkende.
Jeg tillader mig dog at antage, at en lidt mere proaktiv indsats ikke ligefrem vil skade sagen.
Se her, hvad jeg har sagt om den sag:
https://journalisten.dk/forslag-journalisten-skal-staa-mere-frit-i-forhold-til-dj
Kære Øjvind
Jeg har skam ikke noget imod Journalistens redaktion.
Jeg kan have noget imod f. eks. længden af historierne. Men det er er jo en smagssag.
Jeg går heller ikke ud fra, at du er uenig i, at der med en kulegravning af Journalisten er mulighed for nye og interessante udviklingsperspektiver.
Venlig hilsen
Bodil Rohde
Kære Lotte, Maria og I andre,
Den nu afgående hovedbestyrelse besluttede i sidste uge, at arbejdsgruppen skal nedsættes - men at det er den kommende hovedbestyrelse, der efter delegeretmøde beslutter endeligt kommissorium og sammensætning af gruppen.
Jeg har (heldigvis) været med til at sætte mange arbejdsgrupper i gang i den tid, jeg har været næstformand. Det er en supergod arbejdsform for hovedbestyrelsen og for de involverede, fordi (siger de fleste som tilbagemelding) man som medlem selv er med til at researche og finde frem til det, der skal besluttes. Modsat andre elementer i det politiske arbejde, hvor man mere skal behandle indstillinger osv.
Maria har tidligere kritiseret, at nedsættelsen af arbejdsgrupper er foregået "lukket". Det er jo i udgangspunktet HB, der nedsætter, men det er som regel sket efter indstilling fra daglig forbundsledelse (formand og næstformand) eller fra forretningsudvalget. Og jeg har bestemt lyttet til Marias synspunkt; jeg har ingen intentioner om at undgå inddragelse, hvilket man også kan læse af mit valgprogram for forbundsformands-posten.
Så hvis man tilkendegiver, at man gerne vil deltage - de seneste år på delegeretmøde og Fagligt Forum har vi fx haft en tavle, interesserede kunne skrive sig på - er det et godt udgangspunkt. Men jo ingen garanti; i min optik skal arbejdsgruppen bestå af HB-medlemmer og andre, men den skal omvendt også have en størrelse, så den netop bliver en arbejdsgruppe.
MVH Lars W
Tak for replik Bodil. Og tak for reaktion Søren.
Det er mig meget magtpåliggende, at de hentydninger, der ligger i ovenstående om, at Journalistens redaktion i dag ikke beskæftiger sig med medlemmernes arbejde, og at den ikke har "talent, professionalisme og viden om, hvad der foregår", ikke udokumenteret skal klæbe til det hold, jeg står i spidsen for.
Jeg vil derfor gerne understrege, at vi i min optik netop lever op til ovenstående. Og hvis der skal rettes kritik, skal den derfor alene rettes mod mig. I så fald vil jeg foretrække, at den har karakter af noget konkret, som man rent faktisk kan svare på, i stedet for et polemisk indspark.
For god ordens skyld: Journalisten efterspørger ikke flere penge til at lave journalistik for, sådan som DJ ser ud i dag.
Det, jeg har påpeget er derimod, at hvis godt arbejdsmiljø og journalistisk kvalitet skal fastholdes i en fremadarettet digitaliseringsproces, skal der overføres ressourcer, når man skærer ned på papiret.
Det er de mindre skriftmediers største arbejdsmiljø- og kvalitetsudfordring: At redaktionen skal løse flere og nye opgaver, herunder distribution og udgivelse på platforme - samtidig med at den samme mængde journalistik skal produceres. Og der bliver vist ikke mindre brug for journalistik om medlemmerne i fremtidens DJ.
Med venlig hilsen
Flere