Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kommunernes jobcentre får i fremtiden færre opgaver, og a-kasserne får et større ansvar for forsikrede ledige i de første tre måneders ledighed, som det kendes fra det såkaldte a-kasseforsøg.
Dermed kan a-kasserne i endnu højere grad bruge deres kendskab til brancher og virksomheder, der står og mangler arbejdskraft.
Det er resultatet af en aftale, regeringen har indgået med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, skriver Beskæftigelsesministeriet.
Det bliver samtidig op til den ledige, om samtalerne med a-kasse og jobcenter skal foregå fysisk eller digitalt allerede fra den anden samatale.
Under corona-nedlukningerne var der gode erfaringer med digitale samtaler, der gav mere fleksibilitet og sparede tid for både borger og sagsbehandler.
Størstedelen af aftalen vil træde i kraft den 1. januar 2023, mens forslaget om at give større ansvar til a-kasserne og jobcentrenes besparelse på jobcenterdriften vil træde i kraft den 1. januar 2024.
Onsdag viste en midtvejsevaluering i det såkaldte a-kasseforsøg, at dagpengemodtagere er mere tilfredse og oplever at blive præsenteret for flere relevante stillingsopslag i deres samtaler med deres a-kasse end de dagpengemodtagere, der går til jobsamtaler på jobcentrene.
Med i flertallet bag dagens aftale er også Bent Bøgsted på vegne af arbejdsfællesskabet af løsgængerne Liselott Blixt, Hans Kristian Skibby, Karina Adsbøl, Marie Krarup og Lise Bech.