Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
13:17 04.02.2022 Sandra Kaarsgaard

Ny afgørelse: Størstedelen af cookie-pop-ups er ulovlige

En afgørelse fra det belgiske datatilsyn slår fast, at størstedelen af alle cookie-pop-up-bannere i Europa er ulovlige, fordi de behandler data i strid med GDPR-lovgivningen.

Konkret handler det om blandt andet IP-adresser, der uden samtykke bliver lagret i koden på systemet Transparency and Consent Framework (TCF) – et system, som ifølge det belgiske datatilsyn er ulovligt. Det skriver Dansk Markedsføring.

TCF bliver brugt på 80 procent af europæiske hjemmesider.

Ifølge Ayo Næsborg-Andersen, lektor ved juridisk institut på SDU, gælder afgørelsen også for det danske datatilsyn, men hun vurderer over for Dansk Markedsføring, at de danske mediehuse vil blive mindre ramt af den, da de har bygget deres egne annoncesystemer. Derimod kan mange danske virksomheder og marketingafdelinger risikere at skulle slette en masse data, hvilket vil besværliggøre at målrette annoncer.

Afgørelsen betyder ifølge techmediet Radar, at al data fra Google, Amazon og Microsofts annoncesystemer skal slettes.

I første omgang har Interactive Advertising Bureau Europe, organisationen bag TCF, to måneder til at løse problemerne, men hvis de vælger at klage over kendelsen, kan der gå længere tid.

SENESTE NYT

Flere nyheder