Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:01 03.02.2022 Jakob Albrecht

Ny 3F-formand: Mediedækningen var afgørende for Per Christensens afgang

Ny 3F-formand: Mediedækningen var afgørende for Per Christensens afgang

Næstformand i 3F Tina Christensen briefer pressen efter 3F’s hovedbestyrelses møde i København, tirsdag den 25. januar 2022. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Den tidligere 3F-formand Per Christensens dobbeltliv ville fortsat have været en privat sag, hvis ikke medierne havde beskrevet den.

Det forklarer den nu konstituerede formand, Tina Christensen, i en mail til Altinget

Her forklarer hun, at det var mediernes dækning af nu afgåede Per Christensens årelange dobbeltliv med fire kvinder, der fik 3F’s ledelse til at ændre opfattelse af sagens karakter.

”Da vi hørte om sagen i et brev fra de tre kvinder i december, vurderede vi, at det var en privat sag. Da B.T. valgte at skrive offentligt i detaljer om den private sag, måtte vi konstatere, at det ikke længere var en privat sag, men en offentlig sag, hvor der blev sået tvivl om tilliden til Per Christensen som 3F’s formand til stor skade for 3F’s medlemmer. Der skal altid være endda meget stor tillid til personen i spidsen for vores fællesskab, og derfor valgte Per Christensen, i respekt for 3F og medlemmerne, at gå af som formand,” skriver Tina Christensen i en mail til Altinget.

Hun tilføjer:
”Jeg kan se af mediebilledet, at der er mange, der baseret på denne historie overvejer, hvor grænsen mellem privatliv og arbejdsliv ligger. Verden forandrer sig, og det forholder vi os konstruktivt til.”

Trods gentagne henvendelser fra Altinget over den seneste uge har Tina Christensen ikke ønsket at stille op til interview om sagen.

SENESTE NYT

Flere nyheder