Nu vil kilder både tjekke tekst og foto

Når kendte personer stiller op til interview, ønsker de i stigende grad både citattjek og fototjek, så de kan fravælge billeder, de er utilfredse med. Dagbladenes Bureau måtte droppe en historie, fordi kilden ikke kunne acceptere billederne. Euroman tillader ikke fototjek
  • Rasmus Weng Karlsen/Polfoto/Gonzales Foto
    ”Vi oplever det mere og mere," siger Gaffas redaktør, Peter Ramsdal, om kunstnere, der ønsker at se Gaffas valg af fotografier, før de bliver bragt.
30.05.2017 · 09:00

Citattjek har vundet indpas mange steder de seneste år, hvor et tjek skal opsnappe fejl og misforståelser i teksten, før den bliver publiceret. Men i portrætartikler er nogle medier også begyndt at lave et fototjek sammen med citattjekket.

På musikbladet Gaffa siger chefredaktør Peter Ramsdal, at musikerne i stigende grad vil have billeder til fototjek. Det er i dag et ønske fra omkring halvdelen af kilderne.

”Vi oplever det mere og mere. De vil gerne give deres besyv med og styre deres fremtoning i medierne. Vi lader dem kigge med. Men det er os, der udvælger billederne,” siger Peter Ramsdal, der mener, at fototjek er blevet mere almindeligt, fordi det er nemt at maile billederne.

SERIE

Grænser for citattjek

Citattjek skal opsnappe faktuelle fejl og misforståelser, før de bliver de bliver publiceret. Men citattjek er nogle gange meget mere. Det sætter Journalisten fokus på.

Droppede historie

Dagbladenes Bureau sender fotos til tjek sammen med citattjekket en sjælden gang imellem, forklarer chefredaktør Anne Brandt. Typisk er det til skuespillere og musikere.

Engang måtte Dagbladenes Bureau droppe en historie, fordi kilden kun kunne acceptere to næsten ens portrætter.

”Der må man sige, at vi har redaktionel frihed til at have forskellige fotos at vælge imellem,” forklarer Anne Brandt.

Teksten var skrevet, og billederne taget, men Anne Brandt mente, at kilden løb fra aftalen om, at alle skulle have et ordentligt resultat ud af artiklen. Derfor trak hun historien.

”Jeg kunne have sagt, at vi ville bringe den alligevel. Men der kan man sige, at det måske var værre for dem end for os, at de ikke fik omtalen,” siger hun.

Anne Brandt ønsker ikke at oplyse, hvem kilden var.

Fototjek sværere end citattjek

Peter Ramsdal siger, at fototjek er sværere end citattjek af en tekst.

”Når man sender en tekst til gennemsyn, kan man opsamle faktuelle fejl og misforståelser. Men for billeder er det noget lidt andet. Det handler mere om smag og behag,” siger han.

Anne Brandt kan genkende, at det er sværere at forhandle om valget af billeder.

Ifølge Anne Brandt peger interviewpersonerne typisk på, hvilke billeder de selv synes er bedst, mens Dagbladenes Bureau bestemmer, hvilke billeder der skal bruges.

”Men det er et problem, hvis de kun kan acceptere et ud af 10 fotos," siger hun.

Hvorfor sender I billederne til kilderne?

”Det er nok ikke så meget anderledes end citattjek. Det handler om, at de kan genkende sig selv, og at det er en rimelig måde, de bliver portrætteret på,” siger Anne Brandt.

Agent må se billederne hver anden gang

Lene Seested ejer Panorama Agency, der repræsenterer en række danske og internationale skuespillere. Når hendes klienter giver store interviews, beder hun om lov til at se billederne, fordi det visuelle betyder lige så meget som teksten.

”Nogle medier siger bare nej. Men jeg vil tro, at vi får lov til at se billederne halvdelen af gangene,” siger Lene Seested.

Billederne er vigtige for personer, der er kendt i offentligheden, fordi det handler om deres image.

”Hvis man får 30 billeder tilsendt, kan man ikke forlange, at de kun bruger ét af dem. Men man kan sige, at for eksempel billede 7, 10 og 13 vil jeg gerne have fjernet, fordi jeg ser dødssyg ud, har suget maven ind eller foden ser ud, som om den er brækket,” siger hun.

Ud & Se sender en PDF med den layoutede artikel til interviewpersoner, der beder om det.

”Det oplever vi ofte, at de gør,” siger redaktør Julie Moestrup.

Ingen armlægning

For Ud & Se er det ikke for at lægge op til en diskussion om billedvalget, men fordi interviewpersonerne er nysgerrige på det endelige resultat, forklarer Julie Moestrup.

”Der kan opstå diskussioner om billedvalget,” siger hun og tilføjer:

”Men ingen armlægning.”

Hun har dog stået i en situation, hvor interviewpersonen var meget ked af et af de billeder, Ud & Se havde valgt. I interviewet fortalte personen for første gang offentligt om en meget personlig og svær hændelse i sit liv.

”Der var et andet billede, der fungerede lige så godt, så det valgte vi.”

Peter Mygind: Vælg det, I bedst kan lide

På Femina siger redaktionschef Dorthe Kandi, at fototjek er en sjældenhed. Hun har oplevet en enkelt konflikt med en interviewperson, der fik billeder til fototjek og var ked af bladets billedvalg.

”Det var en person med et meget kritisk blik på sig selv,” siger hun.

Efter en samtale mellem Femina og kilden fandt sagen en løsning.

”Det var jo ikke alle billederne, der ikke faldt i personens smag. Så nogle kunne bruges. Begge parter endte med at være tilfredse,” forklarer Dorthe Kandi.

Euroman: De får ikke lov

På Euroman fortæller redaktionschef Jens Vilstrup, at kilderne ikke er med til at bestemme valget af fotos.

”De vil gerne, men de får ikke lov,” siger han.

Når skuespiller Peter Mygind giver store interviews, får han nogle gange fotos tilsendt sammen med citattjekket.

”Jeg plejer at sige: ”Vælg det, I synes er bedst”. Jeg synes, det kan være sjovt at se, hvad mediet synes er et fedt billede,” siger han.

Kommentar

30/05/2017 - 12:03

Stefan Vase

Det er nogle meget interessante diskussioner om fakta-, citat- og fototjek. Jeg ville ønske, at der var større tillid til branchen - og mellem den enkelte journalist/fotograf og kilde.

I ekstreme situationer sker det, at en kilde udbryder: "Jeg vil f**** ikke fotograferes nedefra." ;-) Men det er jo også ekstremerne - hvor en journalist/fotograf forsøger at bringe en kilde i miskredit, og det er ikke udtryk for den ordentlighed og respekt, som man bør omgå sine kilder med (og som bør gå begge veje). Yes, I know: Jeg er en skoledreng på dette punkt...

Normalt burde man som journalist/fotograf have en god aftale med sin kilde om ramme, formål, indhold og produkt - FØR man går i gang.

Jeg interviewer ofte personer, der ikke er vant til at være i "medierne". Jeg tilbyder derfor altid, at de får hele artiklen at se (hvis de er eneste kilde) eller de uddrag, hvor de medvirker enten direkte eller indirekte.

Jeg understreger i mailen til dem efterfølgende:
"Hvis du har kommentarer eller ønsker til ændringer, hører jeg det gerne."

Jeg har et "armslængde-princip" mellem artikel og kilde. Jeg har en naturlig interesse i at undgå fejl og misforståelser. Jeg har en lige så naturlig interesse i at kunne vende tilbage til en kilde en anden gang. Men jeg understreger netop, at man har lov til at komme med alle de kommentarer, man har lyst til - men jeg accepterer kun _ønsker_ til ændringer. For det giver os mulighed for en konstruktiv dialog om de problemer, en kilde har med en artikel.

Jeg har to gange i forbindelse med interviews med kendisser oplevet, at det er kørt helt af sporet.
Den ene gang var en artikel blevet skrevet helt om. Og det blev til en to timer lang telefonsamtale med vedkommende en sen aften, før vi begge var tilfreds. Hun beklagede dog, at hun ikke for inden havde fortalt mig, at sådan gør hun altid...
Den anden gang fik jeg at vide - EFTER artiklen var blevet trykt - at kilden gerne ville have haft billederne til gennemsyn. Det var dog et ønske, som hverken jeg eller fotografen havde hørt. Men sådan gør kilden vistnok normalt.

Begge to ville jeg nok godt kunne lave en interviewaftale med igen - men jeg ville nok tænke mig grundigt om, før jeg kontaktede dem.

Seneste jobopslag

Kommunikationskonsulent med markedsføringsgen

Dansk Håndbold Forbund
Ansøgningsfrist: 10.03

JA, DU SKAL ARBEJDE HÅRDT HER!

TV 2
Ansøgningsfrist: 10.03

Digital avisredaktion søger to barselsvikarer

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 18.03

Pressemedarbejder

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 25.02

Pressechef til pædagogernes fagforening

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 08.03

Er du DR’s nye digitale madjournalist?

DR
Ansøgningsfrist: 24.02

Kommunikationschef

Økologisk Landsforening
Ansøgningsfrist: 06.03

Kommunikationschef

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Ansøgningsfrist: 04.03

Adjunkt til Kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 01.03

Pressechef med blik for et af Danmarks vigtigste erhverv

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 03.03

Kommunikationsmedarbejder

Diabetesforeningen
Ansøgningsfrist: 22.02

Redaktør til Roskilde Festivals mediehus

Roskilde Festival
Ansøgningsfrist: 03.03

Webredaktør (Barselsvikar) til Kommunikation på Københavns Universitet

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 04.03

Skrivende redaktør til nyt magasin

Efterskoleforeningen
Ansøgningsfrist: 24.02

Marketing- og kommunikationsmedarbejder

Naturhistorisk Museum Aarhus
Ansøgningsfrist: 22.02