Nu skal fotoformand redegøre for bevillinger i strid med reglerne

I dag samles den nyvalgte bestyrelse for Pressefotografforbundet for første gang. Her skal formand Lars Lindskov blandt andet redegøre for sagen om ophavsretsmidler bevilget i strid med reglerne. ”Der venter os alle en voldsomt travl torsdag,” oplyser næstformand, Sisse Stroyer
  • Foto: Lars Lindskov
    Formand for Pressefotografforbundet Lars Lindskov.
22.11.2018 · 08:42

Mandag kunne Journalisten fortælle, at der i mindst otte tilfælde på 12 måneder er blevet udbetalt ophavsretsmidler til medlemmer af Pressefotografforbundet (PF) i strid med forbundets egne regler.

”Det er jeg faktisk enig i. Der har jeg ikke fulgt reglerne til punkt og prikke,” erkendte Pressefotografforbundets netop genvalgte formand, Lars Lindskov, da han blev præsenteret for de otte tilfælde.

Siden har debatten i kommentarsporet under artiklen været ophedet. Flere har udtrykt mistillid til formanden og forslået, at der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling.

Men det afviser den nye bestyrelse at tage stilling til, før at de senere i dag har holdt bestyrelsesmøde. Her er ophavsretssagen et af punkterne på dagsordenen.

”Der venter os alle en voldsom travl torsdag, hvor vi for første gang siden GF (generalforsamlingen, red.) mødes og skal sætte os ned og gennemgå emnet,” skriver næstformand Sisse Stroyer i en mail.

Er tilliden intakt?

Journalisten har blandt andet spurgt næstformanden og de øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, om sagen påvirker deres opbakning til formanden, og om den bør få konsekvenser.

”Vi forventer en endelig redegørelse fra Lindskov på, hvad der er op og ned i sagen, og kan først derefter tage stilling til, om tilliden er intakt, om hvem der fremadrettet skal sidde med ansøgningerne, eventuelle konsekvenser osv.,” skriver Sisse Stroyer.

Også de øvrige bestyrelsesmedlemmer og suppleanter afviser at besvare spørgsmål om sagen, før efter Lars Lindskovs redegørelse på deres bestyrelsesmøde senere i dag.

Mødet var planlagt, før sagen kom frem. 

Der skal skabes ro og tillid

Anklagerne om forkerte udbetalinger og manglende gennemsigtighed kom første gang offentligt frem på Pressefotografforbundets generalforsamling 8. november.

Det var Lars Lindskovs udfordrer til formandsposten, det nu tidligere bestyrelsesmedlem Johnny Frederiksen, der rettede anklagen.

I flere år har det været Lars Lindskov, der alene har uddelt ophavsretsmidlerne på baggrund af medlemmernes ansøgninger. Men selv om formanden har erkendt, at han i otte tilfælde på 12 måneder har bevilget penge i strid med reglerne, afviser han, at det er kritisabelt. 

”Det er reglerne, der er rigide,” sagde Lars Lindskov.

Ifølge næstformand Sisse Stoyer er bestyrelsens fornemste opgave nu ”at få skabt ro og tillid på området”.

”Det har vi alle brug for, og det er et fælles fokus allerede torsdag,” skriver hun i sin mail.

Kommentar

22/11/2018 - 11:45

Anita Corpas

I dag er der det første møde i den nye bestyrelse i PF.

I den forbindelse er det nærliggende at spørge bestyrelsen, hvorvidt der virkelig er stemning for, at Lars Lindskov skal fortsætte som formand for PF efter at have indrømmet temmelig mange unøjagtigheder i forbindelse med udbetalinger af ophavsretsmidler?

Hvordan vil næstformand Sisse Strøyer skabe ro ved at give medlemmerne en formand, der ikke fortæller dem sandheden på PF's øverste myndighed; generalforsamlingen?

Eller hvordan kan Nils Meilvang som kasserer leve med de indrømmelser der er kommet frem? Har han set dette komme i sit regnskab?

Man kan også spørge, hvorvidt Lars Horn kan fortsætte som underviser på kurset i USA, der er betalt af ophavsfondsmidler? Altså fra samme kassen som han har fået ansvaret for. Er det ikke eksempel på inhabilitet?

Angelina Owino virkede rigtig ordentlig og fair på generalforsamlingen, men hvordan har hun det med, at formanden dels ikke har ville svare på spørgsmålene om ophavsretsfonden, dels indrømmer uregelmæssigheder efter generalforsamlingen?

Nyvalgte Martin Lehmann virkede meget retfærdighedssøgende på generalforsamlingen og langede i den forbindelse noget ud efter Johnny Frederiksen. Så hvordan kan han og kollegerne på Politiken være tilfredse med, at formanden blev genvalgt efter at have sagt usandheder fra talerstolen.

Vi er flere medlemmerne, der er fortørnet over den behandling, vores spørgsmål fik på generalforsamlingen.

Det er ikke blot et spørgsmål om fejluddeling af midler. Formanden afviste også at medlemmerne skal spørges.

Det viser sig nemlig også, at det ER op til medlemmerne af de enkelte kasser at afgøre, om uddeling af ophavsretsmidler er sket i overensstemmelse med de bestemmelser, der er.

Altså var det forkert, da både dirigenten og formanden afviste det spørgsmål fra salen.

Efterfølgende har jeg efterlyst, hvor man kan finde de vedtægter, som fonden uddeles efter i PF uden resultat.

Der er altså sket mange fejl og unøjagtigheder, og mange medlemmer er ikke behandlet fair.
Vi er flere, der ønsker en ekstraordinær generalforsamling, og vi opfordrer derfor bestyrelsen til at give os den.
Hvis det ender ud med at flertallet af medlemmerne fortsat ønsker Lars Lindskov som formand - så er det sådan, det er.

Men giv os muligheden for retfærdighed.
Med kollegial hilsen
Anita Corpas

22/11/2018 - 12:22

Lars Aarø

Jeg er helt enig i, hvad Anita Corpas skriver i sin kommentar. Det faktum at der ikke har været gennemsigtighed i PF-bestyrelsen, at der fra Lars Lindskov’s side ikke er kommunikeret ordentlig ud til bestyrelsen og medlemmerne. Den manglende oprigtighed og ærlighed
overfor os alle er yderst kritisabelt og uholdbart for en hvilken som helst formand.
Det er ganske enkelt et tillidsbrud, som jeg mener medlemmerne i PF skal have mulighed for at tage stilling til, gennem en ekstraordinær generalforsamling.

Med venlig hilsen Lars Aarø

22/11/2018 - 12:26

Lars Møller

Jeg har læst to indlæg fra Carsten Reenberg og Ida Sønderby Rosgaard i en anden tråd på Journalisten. Den ene siger pyt lad os nu kigge fremad og den anden siger undersøg alt så langt tilbage det kan lade sig gøre!
Jeg kender ikke noget til Ida Sønderby Rosgaards oplevelser i FreelanceGruppens bestyrelse men jeg er helt enig med hende når hun råder os til at få vores PF sag om ophavsrets midlerne undersøgt grundigt. Jeg er enig fordi det ikke burde kunne ske. Det burde ikke ske fordi vi har regler for hvordan tingene skal foregå. Regler der er vedtaget af medlemmerne. Regler der gælder for alle medlemmer fra menigt medlem til formand
Jeg kan egentlig godt følge Carsten Reenberg og dem der mener at vores formand bare er kommet til at lave et par fejl og givet to gange til nogle medlemmer og sagt fra GF talerstolen at der ikke er noget at komme efter og nu må vi videre. Så glemmer vi det hele og ser fremad. For det er den nemmeste løsning at bare skøjte henover og glemme det.
Jeg er også helt enig med Carsten Reenberg i at der ligger meget større ting for PF at beskæftige sig med og jeg synes det er noget frygteligt rod at vi skal trækkes med den her sag.
Men der stopper vores enighed også for vi er nødt til at rydde op i det før vi kan komme videre.
Reglerne er der af en grund og de skal overholdes. Der kan ikke være nogen form for gradbøjning.
Når formanden svarer Journalisten at han synes det er i orden at udbetale penge imod reglerne fordi reglerne er for rigide så er jeg faktisk enig med ham i at reglerne virker temmelig rigide men det ændrer ikke ved at det er helt uacceptabelt som formand at bryde dem.
Argumentet med at der jo ikke er nogen der er blevet snydt eller det er jo ikke gået ud over nogen holder overhovedet heller ikke.
Hvem ved om der er nogen der blevet snydt for en bevilling før vi har undersøgt det hele og ikke kun ser på de bevillinger der er fremme i artiklen i Journalisten.
Det er helt åbenlyst at proceduren for at bevilge ophavsretsmidler skal laves om. Men det er bare for sent at komme med det nu og tro at det er nok damage control uden at kigge bagud og få ryddet op.
Derfor synes jeg det vil være på sin plads at bestyrelsen får lavet en tilbundsgående undersøgelse af udbetalingerne så langt tilbage som det overhovedet er muligt….
Jeg vil gerne vide om det har et større omfang end det der er fremme i Journalisten?
Er der måske nogen der burde have fået bevilget penge som ikke har fået det fordi reglerne ikke er fulgt?
Hvor mange tilfælde af dobbelte udbetalinger kan der ligge længere tilbage?
Hvor længe har det stået på?
Venlig hilsen Lars Møller

22/11/2018 - 16:59

Peter Kamp Knudsen

Der bliver stor og nidkær bevågenhed på, om den ny bestyrelse evner at stille formanden til ansvar, for de tilsyneladende rigtig mange penge, der er forsvundet uretmæssigt.
Jeg konstaterer i dag, at formanden tilsyneladende har stået for denne praksis, helt egenrådigt, i årevis. Gennem flere år, end det kom frem på mødet den 8. November. Hvor mange år har denne praksis stået på? Er der PFmedlemmer der har modtaget penge, flere gange, samme år, i årevis,? Hvad er der foregået? Skal pengene tilbage betales? Og af hvem?
Det vil jeg, og sikkert også mange andre PF medlemmer gerne vide.
Lars Lindskov må forlade bestyrelsen hurtigst muligt, i vanære, uden fratrædelsesgodtgørelse. Der er ingen formildende omstændigheder. Absolut ingen. Man skal ikke lave om på reglerne, bare fordi man som formand mener de er rigide. Er det strafbart, det der er foregået? Det er det vel.
Vil det være for meget forlangt, at anmode bestyrelsen om 100 % åbenhed og ærlighed i denne sag?
Indkald til en ekstraordinær generalforsamling.
Denne sag angår alle PF medlemmer.

Venlig hilsen

Peter Kamp Knudsen

Seneste jobopslag

Pressesekretær til Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet
Ansøgningsfrist: 07.04

Projektleder til Politiken Live

Politiken Live
Ansøgningsfrist: 07.04

Ingeniøren søger dagsordensættende journalist

Ingeniøren
Ansøgningsfrist: 02.04

Sjælden journalist-stilling er ledig

Sjællandske Medier
Ansøgningsfrist: 26.03

Senior Presserådgiver til KMD

KMD
Ansøgningsfrist: 15.04

Communication and Program Manager (barselsvikariat)

Unicef Danmark
Ansøgningsfrist: 01.04

Journalist til folkekirken.dk - barselsvikariat

Folkekirken.dk
Ansøgningsfrist: 26.03

Brandredaktør P1 og DR2

DR
Ansøgningsfrist: 22.03

Kommunikationschef til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Københavns Kommune
Ansøgningsfrist: 31.03

Digital redaktør til Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen
Ansøgningsfrist: 26.03

BUPL søger en kreativ pressemedarbejder med skarpt politisk blik til vikariat

BUPL - BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
Ansøgningsfrist: 28.03

Kommunikationschef til Red Orangutangen

Red Orangutangen
Ansøgningsfrist: 05.04

TV MIDTVEST søger kreativ og effektiv webklipper

TV MIDTVEST
Ansøgningsfrist: 15.04

Kommunikatør til A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog (AJKS)

A-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog
Ansøgningsfrist: 22.03

TV2 ØSTJYLLAND søger redaktør

TV2 Østjylland
Ansøgningsfrist: 02.04

DIREKTØR - DANSK JOURNALISTFORBUND

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 07.04

SPECIALKONSULENT TIL STRATEGISK KOMMUNIKATION OG RELATIONSARBEJDE

INSTITUT FOR MENNESKERETTIGHEDER
Ansøgningsfrist: 29.03

Kommunikationsmedarbejdere

Københavns Universitet
Ansøgningsfrist: 22.03

Magasinlayouter til Djøfbladet

DJØF
Ansøgningsfrist: 22.03

Udviklingsorienteret Financial controller

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Udviklingsorienteret økonomimedarbejder til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 20.03

Kommunikationschef

HR Navigator
Ansøgningsfrist: 01.04

Fagbladet Folkeskolen søger journalist

Fagbladet Folkeskolen
Ansøgningsfrist: 27.03