Fra 6 timer til 64 arbejdsdage. Så stor var forskellen på, hvor lang tid det tog for 19 danske ministerier at ekspedere en fuldstændigt enslydende anmodning om aktindsigt.

Vi havde på Journalisten søgt om aktindsigt i ministeriernes og deres presseafdelingers trivselsmålinger og APV’er. For Statsministeriet tog det seks timer, så havde vi aktindsigten. Men vi måtte vente 64 dage på et endeligt svar fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Det er en voldsom og helt uacceptabel forskel, og det ligner, at der i nogle ministerier eksisterer en usund kultur, hvor selv forholdsvis enkle anmodninger trækkes i langdrag fremfor at få dem ekspederet og give offentligheden den indsigt, som den har krav på. Det virker, som om man bruger flest kræfter på at finde ud af, hvor meget der kan undtages.

Og det er helt uden omkostninger for ministerier og andre offentlige myndigheder at blæse på retten til at få aktindsigt inden for lovens frist på syv dage. Igen og igen har Folketingets Ombudsmand udtalt kritik i konkrete sager, men det er helt uden konsekvenser for de offentlige myndigheder, når de bryder reglerne og får kritik.

Så ud over, at der er behov for at få lempet på de mest mørklæggende paragraffer i offentlighedsloven, så er der også brug for at diskutere, om det ikke skal have en konsekvens, når for eksempel et ministerium bryder loven.

Heldigvis ser det ud til, at offentligheden går en lidt lysere tid i møde.

Når disse linjer skrives, er regeringsdannelsen endnu ikke afgjort, men en ting er sikkert. Uanset den nye statsministers partifarve, så har et stort flertal i Folketinget forpligtet sig til at give offentlighedsloven et eftersyn. Senest ved en valgdebat arrangeret af Danske Medier kort før valget, hvor samtlige partier – bortset fra Socialdemokratiet – lovede, at de vil lempe offentlighedsloven og gøre op med nogle af de stramninger, der blev vedtaget i 2014.

Samtidig var der nye tanker fra både Liberal Alliance og SF om, at der bør gøres noget ved, at det er fuldstændigt omkostningsfrit for de offentlige myndigheder at bryde loven på dette punkt. SF foreslår en forvaltningsdomstol, mens Liberal Alliance bragte sanktioner eller et nyt klagenævn i spil som muligheder.

Under alle omstændigheder er der brug for et både og. At et nyt folketing leverer på de mange paroler om mere åbenhed, og at der sættes ind over for de myndigheder, der igen og igen bryder loven.