En ny høring om mediestøtten kommer ikke til at ændre meget. Dertil har for mange magtfulde aktører interesser i Dyremose-udvalgets anbefalinger. Det skriver tidligere generaldirektør i DR Kenneth Plummer i denne analyse af spillet om mediestøtten.

I forbindelse med sidste års medieforlig blev det af forligspartierne K, V, DF og LA aftalt, at et udvalg skulle nedsættes, som skulle komme med anbefalinger vedrørende fremtidens mediestøtte.

Formand for udvalget blev den daværende kulturministers gamle partikammerat Henning Dyremose.
Udvalgets rapport var – når man ser på, hvem der var med og især, hvem der ikke var med – ikke særlig overraskende. Det var godt at se – og på tide – at netmedierne endelig kom på landkortet, selv om støttemulighederne her slet ikke er tilstrækkelige, eller i overensstemmelse med store dele af befolkningens medieadfærd.

DR og Dagbladene – som var med i udvalget – var helt tydeligt lykkedes med at få igennem, at licensen og momsfritagelsen ifølge udvalgets anbefalinger bør fortsætte uændret.

Surprise, surprise … Den store taber blev gratisaviserne – hvilket vil sige MetroXpress, som jo meget bekvemt for alle andre ikke var repræsenteret i udvalget – på trods af at de udgiver nationens mest læste avis. En avis, der for øvrigt når både unge og danskere af anden etnisk herkomst med en tyngde, som de elitefokuserede dagblade ikke kommer i nærheden af.
Endvidere var det interessant, at en anden væsentlig gruppe, der ikke var repræsenteret, rent faktisk fik en kattelem til fremtidig støtte – nemlig magasinerne.

Men, nu er der jo så en ny dynamisk og håbefuld minister på plads, som givetvis ikke føler sig særlig forpligtet af den tidligere regerings forlig og udvalg.
Og den nye minister har proklameret en høringsrunde, hvor alle medieaktører kan komme til orde, hvilket betyder, at ikke alt er helt givet på trods af udvalgets omfattende rapport.

Derfor skal alle aktørerne på den igen – og det er der nogle, der er mere tilfredse med end andre.
MetroXpress har virkelig fået et godt ekstra skud i bøssen. Når de er blevet hørt, vil det sandsynligvis lykkes for dem at få det meste af den "tabte" støtte tilbage, og dermed blive den store vinder af den nye politiske situation.

Magasinerne har også fået en kærkommen mulighed for at lufte deres frustrationer over den "urimelige" støtte til dagbladene, der jo efter magasinernes mening i højere og højere grad producerer magasinstof og dermed udsætter dem for en unfair konkurrence.

Internetmedierne har sikkert også fået blod på tanden efter udvalgets rapport, og de vil derfor forsøge at vinde endnu mere "støtteterræn". Dette er jo ikke helt i skoven, set i lyset af at internettet – både på computer, iPad og mobil – er den hurtigst voksende medieplatform og primære nyhedskilde for en stor og voksende del af befolkningen.

Dagbladene, som er den klart stærkeste lobbygruppe, vil til gengæld plædere for, at rapporten er glimrende, og at dens anbefalinger bør følges til punkt og prikke.

Dette på trods af at der givetvis findes for mange dagblade på et dramatisk faldende marked, hvor en væsentlig reduktion i antallet af aktører ville være godt for de tilbageværende – og hvor betalingsavisens betydning for samfundet for øvrigt er stærkt overvurderet i den elektroniske medievirkelighed, der hersker i dag.

DR – som utvivlsomt står stærkere efter regeringsskiftet – har ligesom dagbladene en klar interesse i, at udvalgets anbefalinger følges. DR har efter sidste års medieforlig, med følgende omkostningsreduktion, en rigtig stærk økonomi, og ønsker derfor bare fred og ro omkring deres indtægtsforhold de kommende år.

TV2 Regionerne har også – med cirka 400 millioner licenskroner – masser af penge og deler derfor interesse med dagbladene og DR. Specialmagasinerne bør ligeledes være godt tilfredse med udvalgets anbefalinger, mens lokalaviserne naturligvis vil forsøge at styrke deres position – på trods af deres faldende betydning for befolkningen.

Afslutningsvis vil Producentforeningen og de kommercielle tv-stationer få endnu en chance for at argumentere for henholdsvis en større public service-pulje og øget udlægning af DR's produktion, samt det urimelige i at TV 2 per 1. januar årligt får et pænt trecifret millionbeløb i brugerbetaling for hovedkanalen på trods af pæne sorte tal på bundlinjen.

Ministeren vil lytte interesseret til alle parter – og når støvet har lagt sig, og embedsmændene i ministeriet (efter hårdt pres fra dagbladene og DR) har haft deres minister under behandling, vil det meste være som i udvalgets oprindelige rapport. Altså stort set status quo – på trods af at fremtidens medievirkelighed skriger på fundamentale ændringer i mediestøtten, hvis den skal tilgodese hele befolkningen bedre – og ikke kun de veluddannede og velbjergede, som ser DR og læser betalingsaviser.