Det går ofte galt, når den produktive nørd i hjørnet bliver forfremmet uden nogen form for chefuddannelse. Derfor sidder det første hold chefer med formel lederuddannelse fra SDU netop nu og sveder over eksamen.

Chefstudier. Mediebranchen har en lang tradition for at smække redaktionens mest produktive journalist i chefstolen – og krydse fingre for, at han også har forstand på ledelse. Imens skriger journalisterne på ros, anerkendelse og visioner fra chefen, og ifølge Dansk Journalistforbund er det oftest utilfredshed med ledelsen, der får folk til at skifte job.

Med en Master i Redaktionel Ledelse forsøger Syddansk Universitet nu at klæde chefen på til at være chef.

Derfor sidder ledere som Politikens administrative redaktionschef Claus Skovhus netop nu og sveder over bøgerne før mundtlig og skriftlig eksamen i fag som strategisk ledelse, innovation og forretningsledelse.

»Indtil nu har det mere været held end forstand, hvis journalisten, der endte som chef, også var en dygtig leder og forretningsmand. Vi håber, uddannelsen kan være med til at fremtidssikre branchen og skabe ledere, der både forstår journalistikkens demokratiske forpligtelser og den forretning, som medievirksomheder er i dag,« siger Troels Mylenberg, leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

En Mastergrad i Redaktionel Ledelse er en akademisk uddannelse med basis i moderne ledelsesteorier og fag som driftsøkonomi, personlig ledelse og organisationsteori.

De første 11 chefstuderende på det ekstremt tidskrævende og dyre studium har for de flestes vedkommende års ledererfaring og et hav af kortere lederkurser med i skoletasken. Men ifølge de chefstuderende og SDU kræver tidens værktøjskasse for chefer forskningsbaseret viden om ledelse, økonomisk styring og analytiske redskaber.

Spørgsmålet er, hvilken chef medarbejderne får ud af det.

»En chef, der kan træffe konkrete beslutninger ud fra teoretisk indsigt og inspiration. Generelt har vi som journalister svigtet ved ikke at betragte medierne som virksomheder. Vi går mere op i dagens historie end de langsigtede strategier. Uddannelsen gør os bedre til at se medierne som en helhed,« siger Claus Skovhus.

Når journalister søger karriererådgivning i Dansk Journalistforbund er det meget ofte på grund af chefen. Mange efterlyser den visionære og styrende chef, der er i stand til at trække de store strategiske linjer, men også den motiverende og anerkendende chef.

»De savner i høj grad at blive set af ledelsen. Der er en sammenhæng mellem et stærkt behov for anerkendelse og de mange tilfælde af stress. Jeg håber, uddannelsen har fokus på den del af ledelse, der handler om at tage hånd om medarbejderne,« siger Jonas Thing Bech, konsulent i DJ.

Den disciplin bliver de chefstuderende dog ikke direkte trænet i. Men uddannelsen og særligt fag som personlig lederudvikling med indlagte coaching-forløb skulle angiveligt sende en mere empatisk leder på gaden.

»Der er mange floskler om ledelse, og vores mål er at skrælle dem af, levere den nyeste viden og forhåbentlig få bedre ledere med større selvindsigt og forståelse for medarbejderne ud af det,« siger Troels Mylenberg.
Studiet skulle være skræddersyet mediebranchen, men de chefstuderende har kritiseret enkelte forløb for at være for abstrakte og uden sammenhæng med medieverdenen.

»Underviserne skal kunne overføre højpandet viden til vores verden. Ellers bliver det for abstrakt. Med en så dyr uddannelse kunne man forvente, at universitetet og deres underviserne var bedre forberedt,«mener Claus Skovhus.
Kritikken er kendt for Troels Mylenberg, der medgiver, at et par undervisere ikke har været forberedt på den nye type studerende. Uddannelsen er justeret, inden næste hold efter planen begynder i august.
Studiet byder på mere end tør teori. I faget innovation har de studerende fået til opgave at bryde vaner og gøre noget nyt hver dag. En redaktør bad medarbejderne om at lave den grimmeste og den flotteste version af samme forside, og redaktionschefen på Nordjyske satte sig til telefonen for at sælge avis. Med et noget ringe resultat.

»Til gengæld fik jeg en ny vinkel på min arbejdsplads og mødte de sælgere, der er tættest på kunderne. Den slags opgaver skærper kreativiteten og fornemmelsen for udviklingsmuligheder, og det gør mig til en bedre leder,« siger redaktionschef Bruno Ingemann.

De chefstuderende var advaret om, at der ville gå mange weekender og fridage på en mastergrad med faglitteratur på fremmedsprog og eksamen i alle fag. To af de studerende betaler en del af studiet selv, men resten får de 150.000 kroner plus bøger, rejseudgifter og ophold i Odense betalt af arbejdspladsen. Den opbakning bør virksomheden give, når de accepter, at en medarbejder bruger to år på videreuddannelse, mener Claus Skovhus, der ud over at bruge sin egen fritid får stillet tid til rådighed fra Politiken.

Sammen med sine skolekammerater slår Claus Skovhus fast, at fremtidens leder enten er et supertalent eller under løbende uddannelse.

»Medierne vil forandres med endnu større hast, og det kræver gode ledere. Både rent strategisk og for at kunne holde på de gode medarbejdere, der ikke længere finder sig i dårlige ledere,« siger Skovhus.
I 2008 vender de chefstuderende tilbage til arbejdet og virkelighedens eksamen med medarbejderne som censor. 

Uddannelsen

Master i Redaktionel Ledelse på Syddansk Universitet er henvendt til redaktionelle topledere og yngre talenter med ledererfaring. Uddannelsen består af ni fag og et masterprojekt. Medregner man sommeruniversitet, studieophold i udlandet og forberedelsestid, svarer studiet til et halvtidsarbejde.
Pris: 150.000 kroner.

Bruno Ingemann. Redaktionschef, NORDJYSKE Medier. Fra DJH 1983.

Tager uddannelsen, fordi …
»… jeg ikke har en lederuddannelse. Kun korte kurser, og hvad jeg selv har lyttet mig til og erfaret med tiden. Det er ikke længere nok at være en god journalist. En leder skal kunne forstå udviklingen for at se mulighederne.«

En mastergrad gør mig til en bedre leder, fordi …
»… jeg bliver mere teoretisk funderet med indblik i de mekanismer, der gør, at vi får gratisaviser og netsatsninger. Det gør mig til en mere hel chef med overskud til fokus på medarbejderne.«

Mit bud på fremtidens leder er …
»… en veluddannet chef. Vi er nødt til at tage ledelse alvorligt som et fag, der skal læres, ligesom vi engang skulle lære at blive journalister.«

Peder Meisner. Forretningsudviklingschef, DR. Fra DJH 1995.

Tager uddannelsen, fordi …
»… det er en fagspecifik, akademisk uddannelse, der gør mig klogere og bedre til mit job. Ledelse handler om intuition og mavefornemmelse, men også om redskaber til en analytisk og systematisk tilgang.«

En mastergrad gør mig til bedre leder,
fordi …
»… jeg bliver tvunget til at hæve mig op over dagligdagen og forholde mig til, hvad god ledelse er. Jeg ved nu mere om, hvordan mennesker agerer, og hvordan jeg motiverer og engagerer mest muligt.«

Mit bud på fremtidens leder er …
»… den, der forstår at sætte mennesket i centrum. Mediebranchen kan ikke organisere sig til succes. Men vi kan lede medarbejderen til at arbejde kreativt og med glæde.«

Marianne Due. Områderedaktør, Frederiksborg Amts Avis. Fra DJH 1992. Finansierer selv en del af uddannelsen.

Tager uddannelsen, fordi …
»… jeg længe har været på udkig efter en akademisk overbygning. Som en af de få på holdet har jeg ingen formel ledererfaring, men fik mit nuværende lederjob ved studiestart.«

En mastergrad gør mig til en bedre leder, fordi …
»… jeg forhåbentlig bliver mere bevidst om god ledelse. Og får værktøjerne til det. Man bliver ikke født som en god leder. Det er et spørgsmål om lyst og vilje, men ledelse handler også om teknik og viden.«

Mit bud på fremtidens leder er…
»… orienteret om udviklingstendenser og har modet til at afprøve noget nyt. Er også en teamcoach, der får det bedste frem i den enkelte og hele holdet til at arbejde i samme retning.« 

Claus Skovhus. Administrativ redaktionschef, Politiken. Fra DJH 1990.

Tager uddannelsen, fordi …
»… jeg efter mere end 10 år som redaktionschef ønsker ny inspiration, som i dette tilfælde er en akademisk overbygning. Kortere lederkurser er snævret rettet mod et emne, men her får jeg en bred palet af ny teoretisk, forskningsbaseret viden.«

En mastergrad gør mig til en bedre leder, fordi …
»… jeg får de analytiske og strategiske værktøjer, jeg skal bruge for at finde nye udviklingsmuligheder og håndtere medarbejdernes ønsker.«

Mit bud på fremtidens leder er …
»… en bredtfavnende leder i stand til at udforme visioner, strategier og implementere beslutninger på en måde, så medarbejderne mener, at virksomheden udvikler sig, og at de bliver udfordret med nye opgaver.«