search

Nu retter Finanswatch og Mediawatch alligevel

Det er ulovligt at filme med skjult kamera i Schweiz, fastholdt Finanswatch og Mediawatch i går, selv om Ritzau og Politiken begge beklagede og rettede. Men nu retter Watch-medierne alligevel overskrift og brødtekst i artikler om Jyske Bank og DR efter mere research

Det er forkert og forsimplet at fastslå, at skjult kamera er ulovligt i Schweiz. Sådan lød det fra mediejurist Oluf Jørgensen i går.

En lang række medier, herunder Ritzau, Politiken, Finanswatch og Mediawatch havde ellers skrevet netop det i artikler. Efter Journalistens henvendelse har både Ritzau og Politiken beklaget og rettet. Formuleringen kom ifølge begge medier fra Jyske Bank, der har lagt sag an mod DR for skjulte optagelser. Men de to medier skrev ikke i artiklerne, at påstanden kom fra en partskilde og ikke var faktuel.

»Vi burde selvfølgelig have lavet en kildeangivelse på den påstand. Det har vi rettet nu,« sagde Politikens chefredaktør Anne Mette Svane.

Finanswatch og Mediawatch fastholdt, at skjult kamera er ulovligt i Schweiz. I en artikel bragt i begge medier lød det, at skjulte optagelser er både "strengt forbudt" og "ubetinget ulovligt".

Retter alligevel

Men i dag har de to Watch-medier alligevel rettet overskrift, underrubrik og dele af brødteksten i de to enslydende artikler. Overskriften er ændret fra "DR: Vi vidste vi brød schweizisk lov" til "DR: Vi er bekendt med schweizisk lov".

"Efter at der blev stillet spørgsmål ved præmissen for det pågældende interview med DR, har vi researchet yderligere på sagen og ved hjælp af en schweizisk ekspert på området kigget nærmere på den schweiziske lovgivning. Vi må erkende, at vi har konkluderet for hårdt i en enkelt af de mange artikler, vi har skrevet, og derfor retter vi selvfølgelig den artikel," skriver chefredaktør hos Watch Medier Anders Heering i en mail.

Han understreger, at Finanswatch og Mediawatch havde researchet på påstanden, inden de skrev den. Den stammede altså ikke bare fra Jyske Banks pressemeddelelse. Blandt andet havde de fundet en dom, der er undervejs ved Menneskeretsdomstolen i Strasbourg. Sagen handler om to schweiziske journalister, der har foretaget skjulte optagelser og tabt ved schweiziske domstole. Samtidig afviste hverken DR eller Jyske Bank præmissen, da de blev interviewet. Efter Journalistens henvendelse har de to Watch-medier så researchet videre, og nu står det altså klart, at formuleringen alligevel var for skarp.

Jeg kan se, at rettelsen både medfører en ændret rubrik, en ændret underrubrik og en ændret brødtekst. Hvordan markerer I det for læsere, der allerede har set historien?

"Vi retter den, gør opmærksom på det i bunden af artiklen og i vores spørgsmål til kilden i brødteksten, og vi sender artiklen ud med vores nyhedsbrev igen," skriver Anders Heering.

Er der noget, Mediawatch/Finanswatch vil gøre anderledes for at undgå lignende episoder i fremtiden?

"Det er altid uheldigt, når man skal rette noget, fordi det helt banalt betyder, at man har skrevet noget misvisende. Vi tjekkede op på præmissen, inden vi bragte artiklen, men kunne selvfølgelig have gjort mere ud af det. Det er dog vigtigt at understrege, at ingen på det tidspunkt havde sat spørgsmålstegn ved den præmis, heller ikke DR – selv om hele interviewet tog udgangspunkt i den. Når nogen så udfordrer præmissen og vores journalistik efterfølgende, går vi i gang med at undersøge sagen nærmere. Jeg synes egentlig, at vi har behandlet det her meget sobert."

Oluf Jørgensens kritik byggede på, at Schweiz er underlagt Menneskeretskonventionen, og derfor kan en sag om skjult kamera – uanset om den sker i Schweiz eller i Danmark – i sidste ende lande for Menneskeretsdomstolen. Her skal dommerne vægte ytringsfriheden i forhold til privatlivets fred, og derfor mener Oluf Jørgensen ikke, at man skråsikkert kan konstatere, at skjult kamera er lovligt eller ulovligt i Schweiz.

Anders Heering mener ikke, at kritikken fra Oluf Jørgensen alene var grundlag nok for at rette Finanswatch og Mediawatchs udlægning af lovgivningen, der også bundede i research. Allerede i går erkendte Heering dog, at han "ikke er fan af" tillægsordene i formuleringerne "strengt forbudt" og "ubetinget ulovligt".

Hvorfor afviste du at rette i første omgang?

"Fordi jeg ikke syntes, den kritik, som Journalisten viderebragte fra Oluf Jørgensen, var grundlag nok for at rette vores udlægning af den schweiziske lov, som han jo ikke forholdt sig til. Men vi tog den alvorligt og undersøgte sagen nærmere, hvorefter vi er kommet frem til at rette med udgangspunkt i den lokale lov og ikke det faktum, at Schweiz er underlagt Menneskeretsdomstolen. Det er jeg egentlig godt tilfreds med," skriver Anders Heering.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen