Journalister bør »tilbyde kilder, at de kan få oplyst, hvad de citeres for«, fremgår det af Politikens nye etiske retningslinjer. »Vi gør det for at få færre fejl i avisen«, siger chefredaktør Anne Mette Svane 

Dagbladet Politiken har netop offentliggjort de nye, etiske retningslinjer for bladets og websitets journalistik.

Heraf fremgår det ikke alene, at journalisterne bør tilbyde kilder at få oplyst hvad de citeres for, men også i hvilken sammenhæng det indgår i artiklen:

»Politikens journalister bør, når det er praktisk muligt, tilbyde kilder, at de kan få oplyst, hvad de citeres for, og i hvilken sammenhæng det indgår i artiklen. Kilder, som ønsker at få oplyst, hvad de citeres for, skal som udgangspunkt have ønsket opfyldt. Faktuelle fejl og betydende misforståelser skal rettes. Der er ikke tale om godkendelse af citater, og kilder har ingen indflydelse på artiklens indhold og vinkling. Det er Politikens ansvar.«

Fra 'gyldne kæder' til magthavere 

Også på et andet punkt er de etiske retningslinjer blevet justeret en anelse:

»Magthavere udtaler sig i kraft af deres stilling eller offentlige virke og ikke som privatpersoner. Med mindre andet er aftalt, kan de derfor altid citeres.«

Det fremgår af det tidligere regelsæt, at Politiken skrev at »Personer med 'gyldne kæder', som i kraft af deres stilling eller offentlige virke er ansvarlige over for offentligheden, citeres som hovedregel altid for deres udtalelser.«

Færre fejl og misforståelser 

Hvorfor er det vigtigt for Politiken at specificere, at kilder skal have mulighed for at få oplyst hvad de citeres for?

»Det er for at gøre citat- og faktatjek til en del af den journalistiske arbejdsmetode«, siger chefredaktør Anne Mette Svane.

»Det er der i forvejen allerede mange der gør på Politiken, men vi mener at det er en god ide at have en fælles ramme. Det er vigtigt at sige, at der er ikke tale om, at citaterne skal til godkendelse. Du kan kalde det gennemsyn eller gennemtjek. Men det er Politiken, der redigerer avisen. Ikke kilderne. Det er selvfølgelig også vigtigt at understrege, at retningslinjerne er udarbejdet i respekt for den journalistiske arbejdsproces. Vi ved godt, at der kan være begrænsninger med snarlige deadlines osv.«

»Vi gør det for at få færre fejl og misforståelser i avisen. Hvis du ser Politiken, så har vi hver dag på side 2 en spalte, hvor vi redegør for større og mindre fejl. Vi tror, at det her kan få antallet af fejl i avisen ned.«

Kilder skal ikke alene have mulighed for at få oplyst hvad de citeres for, men også i hvilken sammenhæng citatet indgår. Hvad ligger til grund for dette?

»Det skal helst ikke kunne komme bag på kilderne i hvilken sammenhæng man optræder. Kilder kan blive placeret i en situation, hvor deres citater konfronterer andre kilder. Vi skal være fair, vi vil ikke tage kilder med bukserne nede. Det handler ikke om, at kilder skal have adgang til alt materialet og se, hvad andre kilder siger, men alene, at journalisten oplyser hvad det er for en historie, man arbejder på.«

Hvad ligger der bag stramningen fra "gyldne kæder" i den gamle retningslinje til "magthavere" i den nye?

»Det handler om, at vi har lyttet til debatten på avisen. Folk mener, at det er et gammeldags udtryk og vi har oplevet journalister, der har haft svært ved at forstå, hvad der stod. Vi mener at ordet magthavere giver meget god mening. Det handler om, at hvis du er magthaver i samfundet skal du ikke kunne trække i land ved pludselig at sige, at du udtaler dig som privatperson. Der fanger bordet.«

Vil du have dine citater til gennemsyn?

»Det troede jeg ikke, at Journalisten bruger?«

I den her sag kan jeg jo dårligt tilbyde andet.

»Men så skal du huske at tilføje, at det kun gælder faktuelle fejl og misforståelser!«

Det er noteret!