Hvis du vil deltage i debatten på Politiken.dk, skal du fremover have en profil med fuldt navn, adresse og fødselsdato. Oplysningerne tjekkes med folkeregisteret.
Som Journalisten.dk beskrev i november, så har Politiken længe barslet med et nyt debatsystem. Pointen er at undgå de mange anonyme kommentarer, der kan ødelægge debatten.
Og nu indfører politiken.dk det nye debatsystem, skriver netavisen.
Fremover skal du derfor opgive dit fulde navn, din adresse og din fødselsdato for at deltage i debatten på politiken.dk. Debattører skal oprette en profil, og oplysningerne vil blive tjekket via Folkeregistret, inden profilen bliver godkendt.
»Det er helt afgørende for en sober demokratisk debat, at vi ved, hvem vi diskuterer med. Sådan har det været i avisen i mere end 100 år, og sådan bliver det nu på politiken.dk. Nu er det slut med skribenter, der ikke vil stå til ansvar for deres holdninger,« siger ansv. chefredaktør siger Bo Lidegaard til politiken.dk.
Det nye debatsystem er i dag blevet indført på enkelte debatindlæg på politiken.dk. De kommende dage vil systemet komme til at omfatte hele sitet.
12