Mens Odense kan notere stor søgning og fremvise kendte lærernavne til sin journalistuddannelse, så slås de stadig om studie-ordningen i Roskilde.

Hver morgen når professor Jørn Henrik Petersen åbner sin post på universitetet i Odense, bliver han bekræftet i, at den ny journalistuddannelse, han har sat på skinner, har mange venner. Allerede inden jobbene blev slået op, søgte kompetente lærerkræfter ansættelse. Undervisningen af de 70 studerende, der starter til september, betyder ansættelse af to journalistiske lærere og to lærere i sprog og kommunikation. Desuden udvider universitetet med fire professorer, der både skal undervise og forske, hvor Jørn Henrik Petersen som professor i socialvidenskab er den ene. To af de tre øvrige er fundet – og Jørn Henrik Petersen stråler af stolthed, når navnene nævnes. »De er de bedste,« siger han om Peter Harms Larsen, der forlader en stilling som direktør for TV 2 ØST, og Peder Skyum-Nielsen, der tager springet fra Handelshøjskole Syd i Kolding. Peter Harms Larsen, der var med til at opbygge RUC i de tidlige 70'ere og senere også lagde nogle af grundstenene til centrets meget søgte kommunikationsuddannelse, har en stor stjerne som formidlingsteoretiker. Han har en klar forestilling om, hvor hunden er begravet i dansk journalistik. »Journalister tænker og arbejder meget ens,« siger Peter Harms Larsen, der har haft sæde i Medieudvalget samt udgivet en række bøger om journalistik. »Ofte står der ordret det samme i aviserne. Selv om mediebilledet bliver mere og mere varieret med flere elektroniske medier, så har det ikke betydet øget forskellighed. Tværtimod virker konkurrencen ensrettende, og der mangler journalister, der tør og kan udfordre ensartetheden,« siger Peter Harms Larsen.

Journalister insinuerer

Han mener videre, at journalister skal være kritiske over for det at være kritisk. »Kritiksynet trænger til at blive revideret. I dag er journalister ofte moraliserende i stedet for kritiske. De insinuerer i stedet for at dokumentere. Den gode gammeldags journalistik, hvor man har fakta i orden, inden man spørger, er en mangelvare. Det skyldes en øget personfiksering. Når historierne personificeres, så vil de også ofte blive moraliserende,« påpeger Peter Harms Larsen, der understreger det vigtige i, at Danmark med uddannelsen i Odense får et tiltrængt forum for videnskabelig forskning i journalistik. »Men,« tilføjer han, »det her er ingen revolution – det vil tage tid.« Efter dispensation fra universitetsloven har Odense Universitet udstyret journalistuddannelsen med en bestyrelse. »Det giver os kontakt med den virkelighed, vi skal uddanne folk til,« siger institutbestyrer Jørn Henrik Petersen. Den 46-årige chefredaktør fra Vejle Amts Folkeblad Arne Mariager står i spidsen for den fem mand store bestyrelse. Den rummer desuden DJs hovedbestyrelsesmedlem Anders Lund, der er journalist på Computerworld, udviklingschef i DR Birgitte Henrichsen, chefredaktør på Aktuelt Lisbeth Knudsen og direktør Bent Bjørn fra TV 2/Nord. Arne Mariager ser uddannelsen som en tiltrængt monopolbryder og konkurrent til uddannelsen på DJH i Århus. »Det har allerede hjulpet, siger han. »Jeg har aldrig tidligere set så højt et aktivitetsniveau i Århus som netop nu.« Med de ord indikerer Arne Mariager også, at Odense og Århus nok er konkurrenter, men de har samme fælles mål: Kvaliteten af journalistikken skal op. Han mener, det blandt andet kræver bedre undervisere. »Det skal gennem bedre lønninger og muligheder for orlov gøres attraktivt at undervise,« siger Arne Mariager. »Jeg synes, at DJH har manglet folk, der var smaddergode fagfolk. Det skyldes, at undervisning i journalistik i Danmark har lavstatus. Hvorimod det har høj status for en amerikansk journalist at undervise på journalistuddannelsen i University of Colombia.« Arne Mariager fremhæver, at især tv-undervisningen skal have et løft. »Gode tv-journalister er så efterspurgte, at de nærmest sætter markedsprisen selv – dem skal vi også kunne købe fri et år. Vi skal kunne tilbyde de studerende en fyr som Jens Olaf Jersild,« siger Arne Mariager.

RUC i baghjul

562 studerende har gennem to sider lange og motiverede ansøgninger lagt billet ind på uddannelsen i Odense, og cirka halvdelen har uddannelsen som første prioritet. Ansøgningerne er blevet sorteret i tre stakke: »Direkte til optagelsesprøve,« »måske til prøve« og »ikke til prøve«. Sidst i april bliver 220 kaldt til optagelsesprøve, 125 går videre til en personlig samtale – og 70 får tilbudt en plads til september. Næste år udvides studentertallet til 125. På trods af konkurrencen fra Odense melder DJH med 1.210 ansøgere til 225 pladser om stort set uændret interesse. Og Arne Mariager ser Odense og Århus som de egentlige kombattanter, mens RUC kun nævnes på opfordring. »Jeg tror ikke, at folk, der brænder for at blive journalister, gider gå to år på en basisuddannelse,« siger han med henvisning til den specielle RUCske uddannelsesstruktur. »Folk vil lige i varerne.« RUCs undervisningsdirektør Erik Ebbe er fortrøstningsfuld. »Vi gør tingene på en anden måde på RUC, men det virker alligevel, det siger erfaringerne. Vi har jo lavet mange nye uddannelser gennem tiderne,« siger Erik Ebbe.

Oprør til det sidste

De studerende på kommunikationsuddannelsen på RUC gør fortsat, hvad de magter for at spænde ben for den nye uddannelse, som de hele tiden har været modstandere af. I sidste uge stemte de tre studerende i det ansvarlige studienævn for kommunikation imod den studieordning, som siger, at RUC vil »uddanne kandidater, der kan varetage journalistiske opgaver, herunder især produktion af baggrunds- og nyhedsstof såvel inden for deres særlige fagområde som i almindelighed i de trykte og elektroniske massemedier.« De studerende mener, RUC begik en procedurefejl, da konsistorium kun ville godkende studieordningen på den betingelse, at optagelsesprøven blev flyttet ind i selve studiet. Da lærerne i studienævnet samtidig undlod at stemme på grund af usikkerhed omkring en venteliste til uddannelsen, så faldt studieordningen. Derfor kan RUC endnu ikke ansætte lærere. »Hvis vi skal have en journalistuddannelse på RUC, skal den indføres i forbindelse med en større reform af kommunikationsuddannelsen. Det har vi hele tiden sagt. Derfor er vi utrolig lykkelige over, at studieordningen faldt, selv om det selvfølgelig er beklageligt, at det ikke skete på grund af vores gode argumenter,« siger studerende Kim Skettrup fra studienævnet for kommunikation.

På vej mod et ja

Men Kim Skettrup glæder sig for tidligt. Ifølge lektor Leif Becker Jensen vil han og de to øvrige lærere i studienævnet nu stemme for studieordningen. Det har de formentlig gjort på et ekstraordinært møde i studienævnet, som efter planen skulle afholdes i begyndelsen af denne uge, altså efter JOURNALISTENs deadline. Dermed skulle studieordningen være en realitet. »Vi har fået løst problemerne omkring en kø-ordning. Og selv om vi helst havde set, at de studerende skulle igennem en skriveprøve i slutningen af deres basisuddannelse for at kunne blive optaget, så kan vi godt leve med, at den først kommer til at ligge lige i begyndelsen af selve journalist-modulet«, siger Leif Becker Jensen. De studerende skal bestå prøven i journalistisk metode og skriftlig fremstilling inden den 15. oktober for at kunne indstille sig til den første eksamen. »Vi har 25 overbygningsuddannelser, så hvis vi først giver én uddannelse lov til at lægge optagelsesprøver ind i basisuddannelsen, risikerer vi, at de andre også vil. Det bliver uoverskueligt. Derfor har Undervisningsministeriet sagt god for, at vi flytter prøven,« siger prorektor Karen Sjørup fra RUC. Som hun ser det, står der meget mere på spil end det formelle omkring vedtagelsen af studieordningen. »Studienævnet i kommunikation føler uden tvivl, at journalistik er en konkurrent til deres egen uddannelse. Det reagerer nævnet ud fra,« siger Karen Sjørup. Hun er dog overbevist om, at RUC når at blive klar med uddannelsen til september.