Inden den 7. april kan du indstille dine favoritkolleger til at blive en af fem personer til den nye Cavlingkomité.
Det skriver Dansk Journalistforbund.
Journalistforbundets udvælgelse af den nye komité sker på baggrund af indstillinger fra kredse, foreninger eller medlemmer.
Indstillinger sendes på mail til Mette Eeg på me@journalistforbundet.dk med emnet ”Cavling” og skal indeholde et kort CV med relevante erfaringer og kontaktinformation.
Arbejdet i Cavlingkomitéen er frivilligt og kommer til at være tungest i november og december. Medlemmer af komitéen sidder i tre år.