Nu kan du finde politikernes fortrudte tweets

En ny hjemmeside registrerer og gemmer Facebook-opdateringer og tweets, som danske politikere sletter. »Det kan fungere som arbejdsredskab for journalister,« siger ophavsmand. Men IT-Politisk Forening mener, det kan begrænse politikeres ytringsfrihed
  • Jes Roger
    Søren Pedersen er uddannet i statskundskab og filosofi. Han arbejder som Big Data Developer hos Ekstra Bladet, og så er han manden bag jeg-fortryder.dk.
19.02.2016 · 09:22

»Det kan fungere som et arbejdsredskab for journalister. Det kan give dem noget ekstra baggrundsmateriale, som de kan bruge, når de skal interviewe politikerne. De kan få et indblik i nogle ting, som politikerne har sagt og ment, men som de måske har fortrudt.«

Sådan siger systemudvikler Søren Pedersen. Han er manden bag den nye hjemmeside jeg-fortryder.dk.

Hjemmesiden opfanger og gemmer alt det, som de danske politikere skriver på Facebook og Twitter, men senere sletter.

Umiddelbare, ucensurerede udmeldinger

»Jeg så på Twitter, at nogle journalister diskuterede et opsigtsvækkende tweet fra en politiker, som var forsvundet. De havde ikke nået at tage et screendump af det, så de kunne ikke dokumentere, at politikeren havde skrevet det,« siger Søren Pedersen.

Han besluttede derfor at udvikle jeg-fortryder.dk. Her sørger en robot for at opsnappe, hvad 450 politikere skriver på henholdsvis Twitter og deres officielle Facebook-sider.

Robotten tager billeder af, hvad politikerne skriver. Bliver det herefter slettet, ryger det automatisk over på hjemmesiden.

»Jeg synes, det er interessant at se politikernes umiddelbare og ucensurerede udmeldinger. Politik er blevet så topstyret, at de fleste budskaber først må igennem den politiske spinmølle,« siger Søren Pedersen og fortsætter:

»Men når politikerne kommer med et budskab på de sociale medier, så kommer det ofte spontant og lige fra hjertet. Det er ægte. Der kan ligge stor værdi i at se de budskaber, inden de bliver slettet. Og det kan min tjeneste være med til at sikre.«

Ikke alt skal gemmes

Søren Pedersen forklarer, at nogle af de ting, der bliver slettet, ikke skal gemmes.

Politikerne vil have mulighed for at få deres tweet eller Facebook-opdatering fjernet fra siden. Det kunne for eksempel være, hvis private billeder eller oplysninger ved en fejl bliver delt.

»Så får de mulighed for at gå ind og fjerne det øjeblikkeligt. De logger ind på min side med samme konto, som de har skrevet indlægget med, og så kan de fjerne det. Når det bliver fjernet, vil jeg så efterfølgende vurdere, om det var i orden. Hvis ikke - og det er i offentlighedens interesse – så vil jeg genpublicere det,« siger Søren Pedersen.

Kan skade politikernes ytringsfrihed

Ikke alle er lige begejstrede for Søren Pedersens nye tiltag. Formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, kalder det for »en dårlig ide«.

Han mener, at tiltaget i yderste konsekvens kan skade politikernes ytringsfrihed.

»Hvis alt skal måles og vejes, og politikerne sidder og tænker, at de hellere må lade være med at skrive noget, fordi de frygter, at bordet fanger, når de ikke kan slette deres opdateringer, så er sådan et tiltag jo faktisk med til at begrænse politikernes ytringsfrihed,« siger Jesper Lund.

Forkert balance

Han forklarer, at politikere selvfølgelig ikke skal skrive noget, de ikke mener eller kan stå inde for, men:

»Politikere er jo også mennesker. Og nogle gange går det lidt hurtigt på de sociale medier, og man kan få skrevet noget, som man måske ikke mener eller som kan misforstås. Derfor skal de selvfølgelig have ret til at slette,« siger Jesper Lund.

»Men den ret forsvinder, når der er en tjeneste, der har kopieret oplysningerne,« fortsætter han.

Jesper Lund mener, at tjenesten rammer den forkerte balance mellem politikernes privatliv og det, at befolkningen har ret til at vide, hvad politikerne siger og mener.

»Hvis sådan en tjeneste skal give mening, så skal den være målrettet mod politikere, som systematisk skriver et eller andet for så at slette det igen. Altså bruger det til at sende prøveballoner op. Men jeg synes, det er skævt, når man gør det med alle politikere,« siger Jesper Lund.

Kan medføre mere omtanke

At det skulle kunne skade politikernes ytringsfrihed, køber Søren Pedersen ikke.

»De sociale medier er en slikskål for politikerne, og de vil aldrig holde op med at bruge dem. Det er blevet en fast del af manges dna. Og det er jo heller ikke noget nyt fænomen, at der sidder journalister klar på lur til at tage et screendump af et opsigtsvækkende tweet. Jeg har bare automatiseret det,« siger Søren Pedersen.

Han medgiver, at det sandsynligvis vil få nogle politikere til at tænke sig om en ekstra gang, inden de trykker deres politiske ytringer ud.

»Men det er vel også meget godt,« siger Søren Pedersen.

Kommentar

Seneste jobopslag

Kommunikationschef

Gribskov Kommune
Ansøgningsfrist: 13.01

Journalist til digitalt fagmedie i vækst

Kristeligt Dagblad
Ansøgningsfrist: 04.01

Reporter til DR Nyheder på Messenger

DR
Ansøgningsfrist: 07.01

Digital Storyteller

Dansk Flygtningehjælp
Ansøgningsfrist: 17.12

Kommunikationsmedarbejder/ journalist til Danske Erhvervsakademier

Danske Erhvervsakademier
Ansøgningsfrist: 20.01

Ugeskrift for Læger søger erfaren og ambitiøs journalist

Lægeforeningen
Ansøgningsfrist: 07.01

Bliv pressekonsulent på Københavns Professionshøjskole

Københavns Professionshøjskole
Ansøgningsfrist: 21.12

Initiativrig presserådgiver til Ejendomsforeningen Danmark

Ejendomsforeningen Danmark
Ansøgningsfrist: 06.01

Områdechef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX)
Ansøgningsfrist: 02.01

SoMe-stærk kommunikatør med talent for video

ARKIL HOLDING A/S
Ansøgningsfrist: 02.01

Fordelingsansvarlig til Dansk Journalistforbund

Dansk Journalistforbund
Ansøgningsfrist: 10.01

Content specialist

Zoologisk Have København
Ansøgningsfrist: 13.01

Bladredaktør søges til barselsvikariat

Astma-Allergi Danmark
Ansøgningsfrist: 02.01

Journalist

SOS International
Ansøgningsfrist: 14.12

Samvirke søger Danmarks bedste madredaktør

COOP
Ansøgningsfrist: 28.12

P3 Nyheder søger nyhedsvært

DR
Ansøgningsfrist: 14.12