Forestil dig, at din redaktør en dag får et brev. Han skylder staten et millionbeløb, som det er umuligt for ham at betale. En gæld, han aldrig har hørt om før. En embedsmand møder op, og redaktøren ender med at indgå en aftale: Hvis han stopper de regeringskritiske historier, forsvinder gælden.

Sådan foregår det ifølge DJ-konsulent Esben Ørberg i stigende grad i Tyrkiet. Det vender vi tilbage til.

Esben Ørberg er i Tyrkiet lige nu. Her følger han retssagen mod den tyrkiske journalist Füsun Erdogan. Hun har i skrivende stund siddet fængslet i syv år, og i sympati valgte Dansk Journalistforbund at ”adoptere” hende i foråret. Formålet er også at skabe opmærksomhed om problemerne med pressefriheden i Tyrkiet. "Adoptionen" betyder, at DJ følger Füsun Erdogans sag nøje og hjælper hende økonomisk, hvis det bliver nødvendigt.

Erdogan er tiltalt for at være med i en socialistisk organisation samt at skrive en bog om venstrefløjsikonet Rosa Luxemburg.

Som Journalisten tidligere har skrevet, var Esben Ørberg også til stede i retten i juni, da Füsun Erdogan sidst var for retten. Siden er der sket meget, fortæller han. Og retsmødet i dag kan være det afgørende skridt, der fører til hendes løsladelse.

»Anklagen blev i dag indskrænket. Fra at være anklaget for at være et af tre ledende medlemmer i en ulovlig marxistisk-leninistisk organisation er hun nu anklaget for at være et menigt medlem,« siger Esben Ørberg på mobilen fra en taxa i Istanbul.

Retsmødet er netop overstået.

Betyder det noget som helst for den straf, hun får?

»Ja, det vil det helt sikkert gøre. Anklageren har ønsket hende en livstidsstraf, men forsvareren foreslog i retten i dag, at hun idømmes syv år for at have været menigt medlem af organisationen, og så løslades øjeblikkeligt. De kan næppe indespærre hende mere end syv år for det.«

Så hun står sådan set til at blive løsladt?

»Nu er det jo ikke anklageren, der har sagt det, men det ser sådan ud.«

Hvis Füsun Erdogan løslades, vil det blive 30. oktober. Her afholdes det sidste retsmøde i den årelange sag. Mødet åbnes med, at forsvareren for første gang får ubegrænset taletid til at fremføre Füsuns argumenter. Herefter vil dommerne fælde en dom.

Ifølge Esben Ørberg kan det altså ende med, at den tyrkiske kollega bliver sat fri.

Har det gjort nogen forskel, at DJ har ”adopteret” hende?

»Det ved jeg ikke. Jeg er blevet interviewet af to store tyrkiske medier i går, men jeg ved ikke, om det har nogen som helst betydning. Der er masser af folk her i dag, som er fløjet til Tyrkiet for hendes skyld. Vores er et lille skub i den rigtige retning, og der er flere og flere, der skubber med,« siger Esben Ørberg.

Men så er vi tilbage ved det principielle problem: ”Dummebøder” til redaktører, trusler, fyringer og chikane af journalister.

Hvis Füsun Erdogan bliver løsladt, får det så nogen principiel betydning for pressefriheden i Tyrkiet?

»Det er ikke sikkert. Tendensen lige nu er, at der ikke fængsles flere journalister. Til gengæld tiltager chikanen, og politiske fyringer blomstrer mere end før. Selvcensur er der også mange, der mener vokser. Forflyttelser og fyringer rettet mod de medier, der ikke er styrede af staten,« siger Esben Ørberg og fortsætter:

»Jeg tror ikke, hvis hun bliver løsladt, at det skal ses som et tegn på, at forholdene har ændret sig.«

Esben Ørberg mener, det er svært at ændre mentaliteten hos den brede tyrkiske befolkning. Ifølge ham er der mange, der stadig støtter op om regeringen og dens metoder.

»Jeg tror, at ønsket om at komme ind i EU på sigt – det kan måske være 4-5 år – er den eneste ting, der kan få regeringen til at ændre praksis,« siger han.

Men er det ikke lidt deprimerende, at det er nødvendigt at bestikke regeringen med et EU-medlemskort for at styrke menneskerettighederne?

»Jo, det virker da deprimerende. Men jeg fornemmer, at lige netop EU-medlemskabet har stor betydning bredt i befolkningen. Og så kan man jo spørge: Er alt i denne verden ikke en handel? Noget for noget.«

Journalisten har kontaktet den tyrkiske ambassade og forsøger at indhente en kommentar. Både til sagen og til pressefrihedens tilstand i Tyrkiet.