Foto

Sigrid Nygaard har taget årets pressefoto: Se alle vinderne her

Se alle vindere og vinderfotos ved Årets Pressefotos her

Sigrid Nygaard fra Dagbladet Information har her til eftermiddag modtaget prisen for Årets Pressefoto ved prisuddelingen i Den Sorte Diamant i København.

Prisen blev overrakt af statsminister Mette Frederiksen (S), der betegner billedet som ’et lille glimt af lykke’ og et billede, der ’fortæller om længsel, omsorg og ubetinget kærlighed’.

Billedet, der har indbragt prisen, er af forældreparret Martin og Nicolai Køster Rimvall, der hentede deres søn Storm fra en rugemor i Colombia.

Vinderbilledet i kategorien Årets Pressefoto. Foto: Sigrid Nygaard Foto: Sigrid Nygaard/Årets Pressefoto 2021

Årets Pressefotograf

Politiken-fotograf Jacob Ehrbahn modtager prisen som Årets Pressefotograf på baggrund af fem forskellige billeder.

Et af dem er fra serien ’Næste stop Storbritannien’, hvor Jacob Ehrbahn fulgte flygtninge på deres vej til Storbritannien. Det billede gjorde også Jacob Ehrbahn til vinder i kategorien Årets Nyhedsbillede, Udland.

Et af billederne fra Jacob Ehrbahn, der kan kalde sig Årets Pressefotograf 2021. Foto: Jacob Ehrbahn/Årets Pressefoto 2021

Årets Nyhedsbillede

Prisen for Årets Nyhedsbillede går til Mathias Svold fra Berlingske for hans serie af Men in Black, der demonstrerede under corona-epidemien.

Mathias Svold vinder i kategorien for sine fotos af Men in Blacks demonstrationer. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Årets Portræt, Enkeltfoto

Martin Bubandt vinder for Årets Portræt, Enkeltbillede, der har portrætteret Ulf Pilgaard til Ud&Se.

Vinderbilledet i kategorien Årets Portræt, Enkelt. Foto: Martin Bubandt Foto: Martin Bubandt/Årets Pressefoto 2021

Årets Portræt, Serie

Prisen uddeles til Sofia Busk for sin portrætserie af piger på et kvindecenter i Nairobi.

Portrætserien skildrer den misbrug og voldtægt af piger, der spredte sig i Kenya i skjul af coronakrisen. Mens præsidenten kaldte det en national krise og lovede at ende volden, slås piger som Vera, Fraciah og Esther med traumer fra voldtægt – og med at elske et barn, de ikke har ønsket.

Et af billederne i serien ’Nairobis døtre’. Foto: Sofia Busk Foto: Sofia Busk/Årets Pressefoto 2021

Årets Sportsbillede

Liselotte Sabroe modtager prisen for Årets Sportsbillede for sine fotos i Parken, hvor landsholdsspiller Christian Eriksen faldt om under EM-kampen mod Finland. Juryen har lagt vægt på ansigtsudtrykkene på Eriksens holdkammerater, som Liselotte Sabroe fotograferede.

Liselotte Sabroes foto fra EM-kampen, hvor Christian Eriksen faldt livløs om, vinder prisen for Årets Sportsfoto. Foto: Liselotte Sabroe Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Årets Reportage

Oscar Scott Carl vinder prisen for Årets Reportage for serien ’Drengene på Fjeldvej’. I serien følger fotografen seks unge drenge, der efter omsorgssvigt har fået et hjem på Døgninstitutionen Kaassassuk på Fjeldvej i Nuuk.

’Drengene på Fjeldvej’ er navnet på Årets Reportageserie. Foto: Oscar Scott Carl Foto: Oscar Scott Carl /Årets Pressefoto 2021

Årets Reportage, Udland

Oscar Scott Carl vinder også prisen for årets reportage i udlandet for sin serie ‘Scott’s House’ fra det hospice, som fotografens bedstemor er indehaver og bestyrer af. På billedet ses en af de indlagte.

Oscar Scott Carl fulgte sin bedstemor, da hun blev syg. Foto: Oscar Scott Carl /Årets Pressefoto 2021

Årets Hverdagsbillede

Sigrid Nygaard, Dagbladet Information, modtager prisen for Årets Hverdagsbillede, der også er Årets Pressefoto 2021.

Årets Åben Klasse

Politiken-fotograf Jacob Ehrbahn modtager prisen i Årets Åben Klasse for sin serie med 10 voldtægtsofre. Serien blev udgivet på 40 sider i Politiken Søndag og digitalt.

Jacob Ehrbahn fotograferede 10 kvinder nøgne på det sted, de var blevet voldtaget. Foto: Jacob Ehrbahn/Årets Pressefoto 2021

Årets Long Term Project

Mikkel Hørlyck vinder prisen for sit projekt, hvor fotografen fulgte Jørgen Pedersen, der gennem 40 år har haft et stofmisbrug, og som dagligt besøger en heroinklinik.

Mikkel Hørlyck fulgte i månedsvis stofmisbrugeren Jørgen Pedersen. Foto: Mikkel Hørlyck/Årets Pressefoto 2021

Årets Korte Indslag, Tv/Web

Anders Holst Pedersen og Kim Frost vinder prisen for Årets Korte Indslag på web/tv for sit indslag med transkvinden Michelle, der driver Svane Musikradio. Indslaget er produceret under et forløb på DMJX.

Anders Holst Pedersen og Kim Frost har produceret Årets Korte Indslag under et forløb på DMJX. Foto: Anders Holst Pedersen og Kim Frost/Årets Pressefoto 2021

Årets Lange Indslag, Tv/Web

Christian Falck Wolff og Rune Øe modtager prisen for Årets Lange Indslag for ’En god dag kommer aldrig tilbage’. 

De to har fulgt Kristine, der for 13 år siden fik sin søn Laurits med en anonym sæddonor. Laurits viser sig efter fødslen at have en kromosomfejl. Kristine bliver senere gift med Thomas, og i 2019 får hun besked om, at hun er uhelbredeligt syg af kræft og skal dø inden længe. Kristines mand Thomas beslutter sig derfor for at adoptere Laurits.

Årets Visuelle Webproduktion

Janus Engel Rasmussen og Simon Johansens produktion ’Træt af P.I.S.’, der viser polske personers vidt forskellige holdninger til EU, modtager prisen for Årets Visuelle Webproduktion.

’Træt af P.I.S.’ viser polske personers vidt forskellige holdninger til EU. Foto: Janus Engel Rasmussen og Simon Johansens/Årets Pressefoto 2021

0 Kommentarer