Nu indfører hæren censur i Egypten

Efter voldelige sammenstød mellem regeringsfolk og demonstranter på Tahrir-pladsen for en uge siden, kræver hæren i et brev til medierne, at de kan censurere i nyheder om hæren og dens folk.

Efter voldelige sammenstød mellem regeringsfolk og demonstranter på Tahrir-pladsen for en uge siden, kræver hæren i et brev til medierne, at de kan censurere i nyheder om hæren og dens folk.

Pressefriheden i Egypten har lidt et alvorligt knæk. Sådan lyder advarslen fra hjælpeorganisationen International Media Support (IMS), der støtter medier rundt om i verden.

Den egyptiske hær har udsendt et dekret per brev til landets medier, hvori de kræver ret til at godkende alle historier, der nævner hæren og dens ledere. Det oplyser IMS i en pressemeddelelse.

Censurkravet kommer efter demonstrationen på Tahrir-pladsen i Cairo den 8. april, hvor to personer blev dræbt og flere såret – af de egyptiske sikkerhedsstyrker. 

Ifølge IMS er tilbageslaget dog ikke så voldsomt, at pressefriheden er lige så presset som under landets tidligere leder, Hosni Mubarak.

»Der er en klar mentalitetsændring at spore i landet – ikke mindst blandt journalister – og den kan hæren ikke lave om på. Der er en ny ånd og en tro på forandring, der gør, at tiden ikke kan skrues tilbage,« siger IMS' programkoordinator for Egypten, Michael Irving Jensen, i pressemeddelelsen.

1 Kommentar

kasper herløv
16. APRIL 2011
Re: Nu indfører hæren censur i Egypten
Det var jo hvad man måtte forvente. I stedet for demokrati og frihed har man byttet én tyran ud med en anden. "Meet the new boss, same as the old boss".