Navn: Nina Z. Munch-Andersen, 29 år.

Nyt job: 1/1 fra landechef på National Geographic Channel til journalist på dagbladet Børsen.

Jobforløb: Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i januar 2001 med praktik på Jyllands-Posten. Herefter freelance for blandt andet National Geographic Channel (NGC), i 2002 fastansat som landechef samme sted. Er nu begyndt som journalist på Børsen.

Hvad lavede du i dit tidligere job? Da jeg blev færdiguddannet i 2001, lavede jeg projektorienteret arbejde for blandt andet NGC. Tv-kanalen ville fokusere mere på det nordiske marked, for der var gode muligheder, men for eksempel var der ikke danske undertekster, og NGC havde ikke en dansk hjemmeside. Så jeg hjalp med at markedsføre kanalen og rette den ind efter det danske marked, og efter et års tid blev jeg landechef. Man kan sige, at jeg mere var forretningskvinde end journalist i den tid, og jeg begyndte da også at læse HD (lederuddannelse i erhvervsøkonomi, red.).

Hvorfor har du skiftet job? Børsen manglede en mand til at dække marke-ting og medier, og den kombination er netop mit stofområde. Samtidig er Børsen en fremragende avis, som nyder stor respekt og i højere grad end nogen anden avis bliver brugt som arbejdsredskab for rigtig mange i erhvervslivet. Og så har erhvervsstof altid interesseret mig. I min praktiktid på Jyllands-Posten var jeg på erhvervsredaktionen i 12 ud af 18 måneder.

Hvad er det, der er så fedt ved erhvervsstof? Alt begynder på en eller anden måde med erhvervsstof. Sport, kultur og politik enten oprinder eller udmunder i noget, der har med erhvervslivet at gøre. Det er i erhvervslivet, beslutningerne træffes, og tingene sker. Som erhvervsjournalist møder man utrolig mange spændende mennesker med stort drive, mange idéer og et gåpåmod, der er meget inspirerende.

Din far, Ebbe Munch-Andersen, er også journalist på Børsen. Hvordan har du det med det? Det har jeg det helt fint med. Mine chefer tænkte nok tanken, inden de ringede, men de har åbenbart ikke ment, at det var et problem, så det mener jeg heller ikke. I øvrigt har min far et helt andet stofområde, og han er slet ikke typen, der pylrer, så vi kommer ikke til at gnubbe skuldrene af hinanden.

Har han haft en finger med i spillet om din ansættelse? Nej, slet ikke. Han vidste ikke engang, jeg havde fået jobbet, før jeg havde skrevet under.

Hvad er det bedste ved dit jobskifte? Jeg er ligesom trådt et skridt tilbage. Nu er det ikke længere mig, der er chef og har alle svarene. Nu har jeg pludselig en masse yderst kompetente kolleger omkring mig, som jeg kan spørge til råds, sparre med og lære af. Det er nok det bedste.