Her ses et ægte foto af højspændingsledninger. Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Som hovedregel må det norske medie NRK fremover ikke bruge AI-genererede billeder eller video, som fremstår som reelle. Og hvis de undtagelsesvist bruges, skal det tydeligt markeres.
Det oplyser NRK’s etikredaktør, Per Arne Kalbakk, til norske Journalisten.
Det sker på baggrund af en episode, hvor NRK illustrerede en artikel om strømpriser med et billede af højspændingsmaster og højspændingsledninger, som var genereret i AI-programmet Midjourney.
Episoden er nu kendt som ”kabelgate” internt på NRK, skriver Journalisten.