Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
08:10 23.05.2022 Anna Sol Jørgensen

NRK dropper Facebook: Samtalen har begrænset værdi

Fra 1. juni stopper NRK Nyheder, Norges pendant til DR Nyheder, med at være til stede på Facebook.

Det oplyser nyhedsredaktør i NRK Espen Olsen til Morgenbladet.

”Publikumsdialog er for vigtig til, at vi kan overlade det til algoritmer i Palo Alto (en del af Silicon Valley i Californien, red.),” siger han.

NRK vil i det hele taget reducere antallet af kontoer på Facebook og vil være mindre til stede på platformen.

”Vi kan se, at den offentlige samtale skabt gennem Facebook har begrænset værdi. Man kan spørge sig selv, hvilke positive værdier kommentarfelterne tilfører det norske samfund,” siger Espen Olsen.

En af årsagerne til beslutningen er, at moderation af kommentarsporene har været meget ressourcekrævende, og NRK vil hellere lægge de kræfter på brugerinddragelse andre steder.

Noget nyhedsstof vil fortsat blive publiceret på NRK’s hovedside på platformen, men antallet af opslag vil blive stærkt reduceret.

 

SENESTE NYT

Flere nyheder