search

NRK bringer Muhammed for første gang

Den øverste ledelse i NRK har besluttet at ændre holdning til Muhammed-tegningerne, som hidtil ikke er blevet vist på den statslige kanal. Nu er der frit slag, så længe det er »journalistisk begrundet«.

Den øverste ledelse i NRK har besluttet at ændre holdning til Muhammed-tegningerne, som hidtil ikke er blevet vist på den statslige kanal. Nu er der frit slag, så længe det er »journalistisk begrundet«.

Den statslige norske mediekoncern, NRK, gav i går alle medarbejdere besked om, at NRK fremover gerne må vise Muhammed-tegningerne, skriver Journalisten.no.

I en mail til samtlige ansatte, skriver direktør Gro Holm blandt andet:

»Tegningen av Muhammed med bombe i turbanen og de andre tegningene som var en del av den opprinnelige striden kan brukes. Dette gjelder både fjernsynet og nettet«.

Ifølge Journalisten.no skyldes den ny politik i NRK den seneste sag med mordtruslerne mod Kurt Westergaard, som har gjort det nødvendigt at bringe tegningen for at kunne forklare sagen.

Gro Holm præciserer, at brugen af Kurt Westergaards tegning skal være »journalistisk begrundet«. og at hensigten skal være at »dokumentere – ikke provokere«.

Da NRK forrige gang besluttede ikke at offentligere tegningen, blev det samtidig præciseret, at afgørelsen godt kunne ændres, for eksempel hvis kolleager blev udsat for mordtrusler. Og det er præcis det, som nu er sket.

Norsk TV 2 har allerede vist Muhammed-tegningerne flere gange.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen