Novozymes har vundet den prestigefyldte pris Gold Quill Award for deres koncept Voice, der gør kommunikation mere overskueligt. Novozymes er den første danske vinder nogensinde.
I går blev Gold Quill Award overrakt til Novozymes i Toronto, Canada. Prisen er en af kommunikationsbranchens mest prestigefyldte og er givet for »outstanding achievement in communication« til Novozymes.
Årsagen er kommunikationskonceptet Voice, der i korte træk går ud på at gøre kommunikationen systematisk og overskuelig for de ansatte. Det sker blandt andet ved at dele den op i tre farver, der igen er delt op i 16 stykker.
Allerede da Voice blev lanceret for omkring to år siden, fik det Kommunikationsprisen i Danmark. Siden har Novozymes brugt det i virksomheden, og konceptet har skabt opmærksomhed og resultater, som nu bliver belønnet internationalt.
Gold Quill Award uddeles af International Association of Business Communicators (IABC), der er en interesseorganisation med medlemmer i over 70 lande.
Hvis du vil høre mere om projektet, så arrangerer IABC's skandinaviske kontor et åbent morgenmøde onsdag den 9. juni fra klokken 9.00 til klokken 11.00. Det skriver Dansk Journalistforbund på deres hjemmeside.
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.