Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
12:41 24.09.2021 Thomas Møller Larsen

Norske Teknologirådet sletter sin Facebook-side: Risikoen er for høj

Teknologirådet i Norge har lukket sin Facebook-side efter 13 år, skriver Journalisten.no.

Det sker som følge af, at Datatilsynet i Norge onsdag oplyste, at det ikke vil bruge Facebook som kommunikationskanal, ”fordi vi mener, at behandlingen af personoplysninger medfører for høj en risiko for brugernes rettigheder og friheder”.

På sin hjemmeside skriver Teknologirådet, ”at den eneste måde at minimere deling af data om vores brugere på Facebook er at slette Teknologirådet på Facebook”.

Teknologirådet er en offentlig organisation, der rådgiver Stortinget og den norske regering om ny teknologi.

Tidligere er Teknologirådet også stoppet med at bruge Google Analytics og dele videoer på YouTube – også på grund af bekymringer om brugernes data.

SENESTE NYT

Flere nyheder